Sihm Højtryk – Prisvindende teknologi fremvises for første gang i Esbjerg
Takket være møder i det esbjergensiske offshore netværk, ONE, har virksomheden nu indgået et samarbejde med Sihm Højtryk, som skal producere anlægget. Anlægget og det gode samarbejde fejres ved et Åbent Hus-arrangement hos Sihm Højtryk torsdag den 19. september kl. 10-15, hvor anlægget fremvises.
Teknologien renser olierør på en ny, innovativ måde, der gør at man ikke skal lukke hele eller dele af produktionen ned ude i Nordsøen. Det betyder at kunderne sparer tid og omkostninger, fordi det ikke påvirker deres normale produktion.
”Vi har allerede testet produktet, og det virker som forventet, men da testene har foregået offshore, vil vi gerne give andre interesserede, muligheden for at se anlægget onshore og høre hvordan teknologien fungerer. Det er derfor vi fremviser anlægget ved åben hus arrangementet hos Sihm Højtryk”, udtaler Chief Technology Officer i Ocean Team Scandinavia, Espen Amundsen.
Ocean Team Scandinavia og Sihm Højtryk har fundet sammen om arbejdet med anlægget i forbindelse med deres deltagelse i det fælles netværk, Offshore Network Esbjerg, ONE, som er skabt af en gruppe virksomheder med tilknytning til offshore, der sammen ønsker at skabe mere forretning til Esbjerg og Esbjerg Havn.
”Vi har løbende mødtes i forbindelse med netværksmøderne i ONE og kom til at snakke om vi ikke skulle samarbejde om dette her projekt. Det har nu resulteret i, at vi hjælper Ocean Team Scandinavia med at få anlæggene produceret her i Esbjerg”, siger direktør Frank Sihm fra Sihm Højtryk.
God sidegevinst ved netværk Business Esbjerg har som det lokale erhvervsråd været aktiv i etableringen af ONE og bidrager, sammen med de 20 virksomheder i netværket, kraftigt til udviklingen af en ny digital platform, som skal synliggøre virksomhedernes kompetencer og skabe endnu mere ny forretning.
”På samme måde som mange bruger Trivago, når de skal finde det rigtige hotel til den rigtige pris, vil vi hjælpe kunder indenfor offshore og den maritime industri til at finde de rette leverandører med de rigtige kompetencer som de efterspørger. At vores medlemmer desuden får et samarbejde op og stå ved siden af netværket, er en dejlig positiv sidegevinst”, slutter erhvervskonsulent og projektleder på ONE, Uffe Lundgaard fra Business Esbjerg.
Der er åbent hus hos Sihm Højtryk, Guldborgsundvej 3, 6705 Esbjerg Ø, torsdag d. 19. september kl. 10-15. Fremvisning af anlæg starter kl. 13. Invitation






