Beskyt dit åndedræt – Ny ESAB papr giver intensiv beskyttelse

ESAB PAPR er udstyret med et P3-filter og et forfilter til at opfange partikler samt den nyeste kontrolteknologi, der giver operatøren mulighed for at justere luftstrømmen mellem 170 og 220 l/min afhængigt af omgivelserne og opgaven. Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning er det udstyret med både visuelle og akustiske alarmer, der advarer operatøren i tilfælde af blokering af filter eller lavt batteri. De kompatible hjelme omfatter SENTINEL™ A50 for Air, G30 Air, G40 Air og G50 Air samt Warrior™ Tech.

Den robuste konstruktion er designet til alle svære svejseopgaver, og dog vejer ESAB PAPR kun 1 kg. Lithium-ion-batterienheden giver op til 8 timers drift ved en luftstrøm på 220 l/min, og en LED-indikator gør det nemt for operatørerne at se og indstille luftstrømshastigheder; der er også en LED-indikator for batteriopladning.

ESAB Welding & Cutting er anerkendte som førende indenfor svejsning og skæring. ESABs tilsatsmaterialer, udstyr og tilbehør bringer løsninger til kunder i hele verden, lige fra hævdvundne svejse- og skæringsprocesser til revolutionerende teknologier inden for mekaniseret skæring og automatisering.

ESAB A/S's Firmaprofil
Cookie-indstillinger