Zebicon – GOM tager vidensdeling til nye højder

I 2019 har den tyske udvikler og producent af optisk måleudstyr, GOM, planlagt at afholde en række arrangementer fordelt på mere end 40 lokationer verden over. Det første event i rækken vil blive afholdt den 29. januar på hovedkontoret i Braunschweig. Fælles for alle events er, at de afholdes lokalt og faciliterer en industriel mødeplatform for vidensdeling og udveksling af erfaringer.

Oplev Plast og 3D Måleteknik 2019 i Billund

Plast og 3D Måleteknik 2019 afholdes den 4. april kl. 9.00-15.00 hos målevirksomheden Zebicon a/s i Billund. Sammen med brugere af GOM måleudstyr, vil Zebicon vise, hvordan præcis industriel 3D måleteknik hjælper med at sikre kvaliteten og identificere optimeringspotentiale i plastindustrien.

Vidensdeling i fire formater

Plast og 3D Måleteknik 2019 består af fire formater: præsentationer, faglige workshops, ekspertsnak og en industriel mødeplatform. På dagen vil der være præsentationer med fokus på 3D digitalisering til kvalitetskontrol, mens der på de faglige workshops vil være demonstrationer af måleudstyret og fokus på praktisk anvendelse.

Ekspertsnak gør det muligt at lære om funktioner og features i GOM software, samt høre om den nyeste udvikling inden for 3D måleteknik, baseret på eksempler fra daglig anvendelse. Her har deltagerne også mulighed for at få hjælp med individuelle spørgsmål.

Derudover tilbyder Plast og 3D måleteknik 2019 et unikt netværk, hvor konstruktører, støbe- og værktøjsmagere såvel som eksperter fra produktion og kvalitetskontrol, kan udveksle viden og erfaring inden for plastteknologi og optisk måleteknik.

GOM udvikler, fremstiller og distribuerer software, maskiner og systemer til 3D måling og test baseret på nyeste forskning og innovative teknologier. Med mere end 60 distributører og 1.000 måleeksperter på verdensplan, kan GOM garantere professionel rådgivning såvel som support og service. Mere end 14.000 installationer har forbedret produktkvaliteten og fremstillingsprocessen i bil-, rumfart- og forbrugsvareindustrien.

LÆS også: Zebicon – Studerende valfarter til Tech Tour studiedag i Billund
Zebicon a/s's Firmaprofil
Cookie-indstillinger