ESAB redesigner MXL-serien af MIG/MAG-brændere for forbedret industriel ydeevne

ESAB har boostet intermittensen fra 35 til 60 % og tilbyder nu et komplet udvalg af MXL gas- og vandkølede brændere beregnet til industriopgaver. Alle MXL-brændere har knækled og fjederstøtter, der forbedrer fleksibiliteten og reducerer belastningen af håndleddet. Et nyt håndtag med bedre ergonomi og bløde greb på 341, 411W og 511W modellerne øger komforten yderligere. Et fornyet frontdesign, der kan benytte de samme ESAB standard sliddele.

MXL-brændere leveres med følgende nominelle ydelse og intermittens for blandgas/CO2:

  • MXL 201, luftkølet, 150 A ved 60%/160 A ved 60%
  • MXL 271, luftkølet, 210 A ved 60%/230 A ved 60%
  • MXL 341, luftkølet, 300 A ved 60%/330 A ved 60%
  • MXL 411W, vandkølet, 350 A ved 100%/400 A ved 100%
  • MXL 511W, vandkølet, 450 A ved 100%/500 A ved 100%

Alle MXL-brændere leveres med 3 og 4 meters kabellængde. 341, 411W og 511W kan også leveres med 5 meters kabellængde. Gasdyser fås i 3 forskellige udgaver (standard, lige og koniske) for at give størst mulig fleksibilitet og optimal holdbarhed.

Se Leverandører af Svejsemaskiner
Cookie-indstillinger