Succesfuld dansk parkeringssensor teknologi kigger mod udlandet og skifter navn

Hvis du er bilejer, og har kørt rundt i større byer, lufthavne eller parkeringshuse, genkender du sikkert oplevelsen af ikke at kunne finde en ledig parkeringsplads. Den nordjyske opstartsvirksomhed Sensade satte sig for et par år siden for, at gøre noget ved problemet. Firmaet har i dag så meget succes med deres banebrydende parkeringssensorteknologi, at de nu kigger mod udlandet.

Idéen bag konceptet udsprang af Kenny og hans kollegaers daglige frustrationer med at finde en ledig parkeringsplads ved Aalborg universitet. “Vi satte os for at gøre noget ved det. At lave en løsning på udfordringen blev omdrejningspunkt for et studieprojekt på Aalborg Universitet. Vores mål blev at at gøre parkering til en fantastisk oplevelse,” udtaler Kenny.

Sensade fungerer ved at små sensorer installeres i vejen på hver p-plads. Disse sensorer detekterer om pladsen er ledig, og via intuitiv wayfinding, guides bilisterne frem til en ledig pplads.

“Vi bestræber os på at forbedre parkeringsoplevelsen for bilisterne. Med en kombination af udendørs skærme og mobil applikation integration, guider vi billisterne direkte til de ledige pladser. Ca. 30% af al trafik består af billister, som prøver at finde et sted at holde. Ved at reducere denne mængde, med præcis information om ledige parkeringsmuligheder, er vores mål, via forbedret fremkommelighed, at reducere frustration, tid, benzinforbrug og forurening,” udtaler medstifter Kenny Lund Lafon.

I dag findes der to hovedteknologier, der kan måle tilgængeligheden af et givet parkeringsområde. Den ene er kameraer, som via detektering af nummerpladen kan fortælle hvor mange biler, der er kørt ind og ud af et lukket område. Kameraløsninger anvendes typisk ved ind- og udgangen ved parkeringshusene. Den anden hovedteknoligi er såkaldte spoler, som graves ned i vejen, typisk ved ind- og udgange af udendørs parkeringsområder.

“Begge løsninger har den ulempe at de kræver en del vedlighold og installation, og ikke præcist kan guide billisterne hen til en ledig p-plads. Desuden er kamaraer og spoler upræcise ved gadeparkering og på parkeringpladser med flere stier og indgange. Vores trådløse sensorer tager kun ca. 5 minutter at installere, og kræver ikke strøm eller ledninger, da de har et indbygget batteri med en levetid på ti år. Sensorerne giver uanset vejrforhold og lys, via skærme og mobil app, bilisterne et hurtigt og klart overblik over hvilke pladser der er ledige og hvilken type (handikap, tidsbegrænset, gratis osv.),” forklarer Kenny.

I dag er testes og anvendes løsningen i flere danske byer, herunder Aalborg, Glostrup, Århus og Randers. Desuden er jagten på nye kunder indledt i blandt andet Sverige, Polen, Tyskland og Frankrig.

“Vi introducerer vores løsning i udlandet og vil derfor have et navn som er kortere og lettere at udtale. Desuden har muligheden for at genbruge 100% af den teknologi, som vi har udviklet til at gå ind i et nyt marked. Dette gælder blandt andet måling af temperaturer i vejen. Med denne data kan kommuner optimere vintertjenesten ved bedre planlægning af saltning. Vi vil derfor gerne væk fra et navn der indeholder ’park’. Genanvendelse af den hardware og software vi allerede har, og tilføje en komponent eller to, for at entrere på et nyt marked, er en del af vores generelle strategi,” afslutter Kenny Lafon.

Se Leverandører af Sensorer
Cookie-indstillinger