Det tekniske hjørne – In-line blending

Skrevet af Morten B. Jensen, Manager, Instrumentation, KLINGER Danmark A/S

Er produkterne der skal mikses enten væsker eller gasser kan alternativet være at benytte in-line blending – en proces hvor ingredienserne mikses direkte i rørstrengen.

Selve kontrollen af blandingsforløbet styres ud fra flowmængderne i en såkaldt forholdsregulering.

Forholdsregulering

En forholdsregulering benyttes hvor et strømmende produkt automatisk skal tilføres et andet i et foruddefineret forhold.

Forholdsregulering

Forholdsregulering – flerstrøms

Forholdsregulering – part to total

Der placeres en flowmåler i hver rørstreng og målesignalet sendes til en regulator, der kan styre en ventil eller en pumpe, så det rigtige blandingsforhold sikres. Strengen, hvor ventilen placeres, kaldes det kontrollerede flow, mens det andet flow kaldes det vilde (ukontrollerede) flow – sidstnævnte er hovedflowet, der normalt fremføres i den største rørdimension. At placere reguleringsorganet i den mindste rørstreng vil oftest gøre reguleringen hurtigere, samtidig med det også af økonomiske årsager giver god mening at vælge mindre ventiler/pumper.

Reguleringen kan selvfølgelig udvides til flere strenge, såfremt man ønsker et miks af flere forskellige produkter – ligesom det i visse tilfælde kan være hensigtsmæssigt at lade det kontrollerede flow indstille sig efter totalflowet på det den færdige blanding.

Typiske opgaver

Blandingsgasser benyttes i mange processer, og de blandes ofte på stedet i et nøjagtigt blandingsforhold af to eller flere gasarter, for at skabe de optimale betingelser til f.eks. en forbrændingsproces.

Mange steder er de rene gasser til rådighed, enten i form af gasflasker eller i større gaslagre på virksomheden. Selve blandeprocessen foregår da som en kontinuerlig regulering af flowet, hvor forholdet mellem de forskellige gasarter kontrolleres.

Til denne opgave er en termisk masseflowmåler den ideelle måler at vælge. Måleprincippet er uafhængigt af mediets tryk- og temperatur, og princippet garanterer derfor en høj nøjagtighed uanset varierende omgivelsestemperaturer og forbrug.

Der findes endog termiske masseflowmålere med indbygget regulator/ventil, så hele blandingen kan etableres som et integreret system med en master-slave regulering, hvor det ønskede blandingsforhold indstilles direkte på slave målerens display.

Typiske opgaver er:

  • Brænder kontrol
  • Kalibrering af instrumenter
  • Beskyttelsesgasser for laserudstyr
  • Blanding af gasser til medicinske formål
  • Sammensætning af testgasser
Se Leverandører af Regulatorer
Cookie-indstillinger