ROCKWOOL koncernen investerer i Sverige

Februar i år offentliggjorde ROCKWOOL koncernen intentionen om at investere i USA, Rumænien og Sverige. I næste uge skriver koncernen under på købsaftalen til 180.000 kvadratmeter grund i den østsvenske kommune, Eskilstuna, ca. 100 km fra Stockholm.
 
“Hos ROCKWOOL koncernen har vi 80 års erfaring i at producere ikke brændbar stenuld, som er det materiale, alle vores løsninger er baseret på. Med denne investering sikrer vi, at vi også i fremtiden kan imødekomme det svenske markeds stadig stigende efterspørgsel på stenuldsløsninger” siger Senior Vice President i ROCKWOOL koncernen, Henrik Frank Nielsen.
 
I Eskilstuna hilser man investeringen velkommen ” Vi forventer, at denne investering får en positiv effekt på lokalområdet i form af fremtidige lokale arbejdspladser, som vi er parate til at besætte” siger David Hofmann, direktør for Eskilstuna Logistik og Etablering.
 
Solid vækst og stort potentiale i det svenske marked baner vejen for investering
ROCKWOOL koncernen oplever øget vækst for isoleringsforretningen i det svenske marked, hvor byggeriet udvikler sig i højt tempo. I dag forsyner det svenske salgskontor sine kunder med løsninger produceret på fabrikker i Danmark og Norge.
 
Opkøbet af jord i Sverige er udtryk for rettidig omhu og skal ruste koncernen til at skabe mere vækst. Derfor går arbejdet med at indhente de nødvendige tilladelser i gang med det samme, så forberedelserne er på plads, når koncernen beslutter sig for at investere yderligere.
 
Ruster sig til vækst på verdensplan
ROCKWOOL koncernen har de seneste år investeret i eksisterende og kommende produktionsanlæg. Udover Polen, Holland og USA har stenuldsprocenten så sent som i efteråret 2015 investeret i en ny produktionslinje på én af sine to danske fabrikker. I juli 2017 startede koncernen produktionen på en ny fabrik for akustiske loftplader i USA. Koncernen er også ved at bygge en ny fabrik i West-Virginia, hvor der er planlagt produktionsstart i 2020

Se leverandører af isoleringsmaterialer her
Cookie-indstillinger