RoboCluster – Dansk robotklynge vækker international opsigt
At 15 robot-kloge mennesker i 2002 troppede op til et netværksmøde i Odense viser sig nu at have fået en vital betydning for, at Danmark i dag kan bryste sig af en stærk og internationalt anerkendt robotklynge. Netværksmødet førte nemlig til dannelsen af innovationsnetværket RoboCluster, der fortsat arbejder systematisk med at stimulere den danske robotudvikling- og industri: Forskerne, industrien, sundhedssektoren, byggeriet, affaldssektoren og robot- og automationsbranchen møder hinanden på tværs af brancher, geografi, faglighed. Det har ført til nyskabende, brugervenlige robotopfindelser, -produkter og –løsninger.
På verdensmarkedet buldrer en bølge af automationsteknologier frem i disse år, og dansk robotudvikling befinder sig nu i spidsen af dette felt. Siden 2010 er der ifølge en dugfrisk analyse fra Vækstfonden her i landet etableret 57 nye danske robot- og automationsvirksomheder samt ni internationale filialer. I dag rummer Danmark knap 100 robotrelaterede virksomheder, som tilsammen beskæftiger tusinder af ansatte, og robotbranchen vokser fortsat markant. Der spås årlig tilgang i Danmark på 5-10 nye robotvirksomheder af Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut. Dermed er vi her i landet godt i gang med at realisere selve visionen bag RoboCluster: At gøre Danmark til foregangsland for udvikling og innovativ anvendelse af robotteknologi og automation. Faktisk er Danmark nu det femte mest automatiserede land i verden, og 84 procent af befolkningen har ifølge EUs Europabarometer en positiv indstilling til robotter.
En hel række internationale medier tog i juni på rundtur i Danmark for blandt andet at besøge og møde nogle af de centrale virksomheder i det unikke danske robotmiljø, heriblandt også RoboCluster.
Eugene Demaitre, Senior Web Editor på det amerikanske medie, Robotics Business Review, konkluderede efter sin rundtur, at Danmark spiller en iøjnefaldende hovedrolle inden for robotudvikling i Europa. I en dialog med RoboCluster uddyber han nu, hvordan han ser innovationsnetværket som en særdeles vigtig forudsætning for, at Danmark har opnået den unikke position i en boomende industri:
Det er én ting at skrive om europæisk robotteknologi på afstand, noget andet er at stå over for de involverede. Under RoboBusiness Europe 2016 fik jeg æren af at tale med udviklere, investorer og slutbrugere, der er beviset på, hvorfor Danmark er et midtpunkt for robotteknologi.
Organisationer som RoboCluster i Odense har gjort et fremragende arbejde med at bygge bro mellem forskning, erhvervsliv og samfund. Det har fremmet udbredelsen af robotter i Danmark. Danmark er en rollemodel, ikke bare for andre regioner i Europa, der følger trop med teknologisk innovation, men også for byer og virksomheder på globalt plan, der søger at udnytte lokale kræfter til at udvide deres industrier. Kommunikation mellem alle parter, inklusive konkurrenter, er afgørende for at få succes på den lange bane. Universal Robots i Odense er førende inden for kollaborative robotter, et voksende område inden for industriel automatisering, men har ikke glemt det miljø, virksomheden udsprang af. Universal Robots bakker derfor op om uddannelse, innovation og investeringer på robotområdet. Takket være RoboCluster og andre initiativer har danske robotudviklere en lys fremtid foran sig, uanset om de er beskæftiget på universiteter, hospitaler eller i virksomheder.
Den danske journalist og forfatter Carsten Steno har for nylig kortlagt i sin bog “En klynge, der virker”, hvordan robotmiljøet her i landet udviklede sig i perioden 1986 til 2016 og hvilken rolle RoboCluster har spillet:
Den første afgørende faktor for, at det fynske robotmiljø er så stærkt og samlet, som det er i dag, var beslutningen om at etablere RoboCluster, der skulle trække universiteter, kompetencer og ressourcer sammen for at skabe et momentum. Det rygstød, det gav, at kommune, amt og universitet støttede så kraftigt op om robotaktiviteterne på et kritisk tidspunkt i miljøets historie, var væsentligt. Uden denne accept og de midler, der fulgte med, havde det fynske robotmiljø næppe overlevet kriseårene i begyndelsen af 00’erne. Nu kunne man trods alt arbejde videre, bl.a. med projekter inden for praktisk softwareudvikling til robotter, industriel bioteknologi, kunstig intelligens og vision.
RoboCluster har i øvrigt netop fået officiel hæder for sin metodik som underliggende motor i det boomende danske robotmiljø. Det sker – efter en detaljeret gennemgang af innovationsnetværket – med en såkaldt sølvcertificering af ESCA, European Secretariat for Cluster Analysis. I Danmark findes 22 innovationsnetværk, men kun tre af dem har nu opnået en sølvcertificering.
Det er en anerkendelse, vi sætter stor pris på, fordi den bekræfter os i, at vi har valgt en frugtbar tilgang til at skabe og videreudvikle en klynge. Vel at mærke en klynge, der i den grad er afgørende for Danmarks konkurrenceevne. For Danmark konkurrerer ikke kun med lavtlønslande, men også i stigende grad med lande, der er højautomatiserede og har et kompetenceniveau svarende til det danske. Vores evne til at være blandt de førende på anvendelse og udvikling af robotteknologi og være first-movers er derfor en nøgle til at bevare og udbygge vores konkurrenceevne inden for en række områder. Det kræver, at vi har en stærk dansk robotindustri, der hele tiden udfordrer, hvad der er muligt. RoboCluster kan i høj grad bidrage til at sørge for, at der i Danmark er et miljø, hvor nye robotvirksomheder kan spire og gro, siger Bjarke Falk Nielsen, Cluster Manager, RoboCluster.
RoboCluster har 154 danske virksomheder, organisationer og institutioner som medlemmer. Innovationsnetværket gennemfører årligt i snit 8 større projekter, 24 arrangementer og 2 studieture. Finansieringen af disse aktiviteter rejser RoboCluster selv midlerne til gennem ansøgninger til puljer, fonde og erhvervsliv, og i gennemsnit har innovationsnetværket rejst 30 millioner kroner årligt de forløbne 3 år. Driften af Innovationsnetværket er finansieret af en fireårig bevilling fra Styrelsen for Forskning og Innovation.
Eksport af mere dansk robot-innovation
Markedspotentialet for robotter særdeles lukrativt og lovende. Der omsættes nu for 213 milliarder kroner årligt på verdensplan i robotindustrien ifølge International Federation of Robotics, og væksten på robotmarkedet verden over vil være mindst 15 procent per år fra 2015-2018. I den periode vil der blive solgt 1,3 millioner robotter, lyder vurderingen.
For at Danmark får en større bid af det boomende robotmarked, har RoboCluster i år søsat projektet RoboExport, der sætter fokus på eksportpotentialet i den danske robotbranche. De danske robot-integratorer udnytter ofte ikke mulighederne for eksport selvom slutbrugernes udfordringer er de samme på tværs af landegrænser. Det drejer sig typisk om små – og mellemstore virksomheder, der bygger kundespecifikke løsninger, der kan løse automationsudfordringer.
Der mangler fokus på muligheden for gensalg og konvertering af kundespecifikke løsninger til produkter. Derfor er formålet med projektet blandt andet at udvikle skalérbare forretningsmodeller for eksport af danske robotløsninger. Projektet vil hjælpe 20 små- og mellemstore robot- og automatiseringsvirksomheder fra Danmark ud på nye markeder. Målgruppen består af systemintegratorer inden for robotindustrien. Der er identificeret ca. 70 virksomheder i national skala, og vi forventer, at flere kommer til, siger Bjarke Falk Nielsen, Cluster Manager, RoboCluster.
Fakta:
Netværk og klynger skaber resultater
Det er dokumenteret, at netværk og klynger generelt bidrager markant til at understøtte virksomhedernes innovation og kompetenceudvikling, bl.a. med ny viden, metoder og idéer. Blandt de virksomheder, der har deltaget i netværks- og klyngeaktiviteter:
- har næsten 60 % af virksomhederne i høj eller nogen grad fået ny, relevant viden, fx om markeds- eller teknologiske trends.
- har 44 % af virksomhederne i høj eller nogen grad fået styrket deres kompetencer inden for markeds-, proces eller produktudvikling.
- har to tredjedele af virksomhederne udviklet (eller forventer at udvikle) nye idéer, der kan føre til innovation.
- er der i 60 % af virksomhederne skabt konkret innovation i form af nye produkter eller processer.
En klynge styrker produktiviteten
fordi virksomheder i en klynge opnår en produktivitetsvækst, der er 3,6 procentpoint højere end gennemsnittet.
En klynge stimulerer innovation
fordi den geografiske koncentration af virksomheder i en klynge fremmer innovation og effektivitet. Virksomheder i en klynge har fire gange så høj sandsynlighed for at blive innovative sammenlignet med lignende virksomheder, der ikke deltager.
En klynge stimulerer opstart af nye virksomheder
fordi det i en klynge er lettere for iværksættere at se, hvor der er et behov for et nyt produkt eller en service, som ikke allerede er dækket af en virksomhed i klyngen.
En klynge er kapitalstærk
fordi det inden for en klynge er lettere at skaffe risikovillig kapital, da de finansielle aktører er bekendte med klyngens virksomheder og de risici, der knyttede sig til dem.
Kilde: Michael Porters: “The Competitive Advantages of Nations”
