Hydrauliske pumper

Mere viden:

Hydrauliske pumper - åbent kredsløb
Hydrauliske pumper suger hydraulikvæske fra en tank (dette kan være ved et lavt tryk på < 2 bar for at sikre påfyldningen af stempel rummene og fremme dette medium i et hydraulisk system. Trykisoleres hydraulikvæsken kan den derefter blive omdirigeret via kabler, slanger og ventiler til "Aktuatorer" (hydrauliske cylindre, hydrauliske motorer) og udføre sit arbejde.

Lukket kredsløb
Den vigtigste forskel til det "åbne kredsløb" er, er at hydraulikpumpen ved hjælp af aktuatoren (hydraulisk drevne) får hydraulikvæsken direkte ind. Hydraulikske pumper er "afklemt-" fra to sider, fra sugesiden og tryksiden. Da der ved hydraulikpumpen og de enkelte komponenter vil forekomme eksterne lækager vil man kunne føre væsken gennem  en supplerende fadpumpe som kompensation.

Hydrauliske pumper har til opgave at skabe en væskestrøm og tilføre denne en kraft svarende til modstanden i systemet. Pumpen suger væsken til sig fra hydrauliktanken og fortrænger denne til pumpens udgangsport. Derfra går væsken ind i systemet og via de forskellige styreelementer ud til forbrugeren. Svarende til denne modstand opbygges et tryk i væsken, netop stort nok til at overvinde modstandskraften.
Trykket i det hydraulisk kredsløb skabes ikke øjeblikkeligt af pumpen, men bygges op. Dette sker afhængigt af den modstand, der modsætter sig væskestrømmen.
Man kunne også betragte væsken som en flydende stand, der får den nødvendige kraft fra pumpen.
Pumperne på denne side er fortrængningspumper, dvs. deres deplacement (fortrængning) eller slagvolumen bliver afleveret til systemet for hver rotation, pumpen foretager.
Hydrodynamiske pumper, fx centrifugalpumper, har en strømkapacitet, der er afhængig af deres omdrejningshastighed og trykket.