Strækfilmmaskiner

En strækfilmmaskine, også kendt som en palleomvikler, er en type specialmaskine, der bruges til at pakke og stabilisere paller eller store genstande ved hjælp af strækfilm. Strækfilmmaskiner bruges til at trække strækfilm over noget, som man ønsker at beskytte, evt. en pakke som skal transporteres. Strækfilmmaskiner sikrer at man relativt nemt og hurtigt kan emballere ex. sine paller.

Leverandører af og viden om Strækfilmmaskiner:

STOK Emballage K/S

Erik Stoks Alle 4
5550 Langeskov
Tlf.: 72 200 700
E-mail: info@stok.dk

www.stok.dk

Se hele vores produktprogram og profil her

Sal-Tech Easy Packaging

Eggebækvej 10, Kravlund
6360 Tinglev
Tlf.: 70272220
E-mail: support@sal-tech.com

web

Se hele vores produktprogram og profil her


Mere viden om Strækfilmmaskiner:

Denne maskine er designet til at effektivisere og automatisere processen med at omsnøre produkter på en palle med strækfilm for at sikre, at de forbliver sikre og stabile under transport og opbevaring.

Processen med at strække film en palle med en strækfilmmaskine er som følger:

  1. Placering af pallen: Først placeres pallen eller genstanden, der skal pakkes, på strækfilmmaskinens drejeplatform.
  2. Fastgørelse af strækfilm: Strækfilmmaskinen har en rulle med strækfilm, som er fastgjort til en arm eller et stativ. Strækfilmen trækkes ud og føres rundt om pallen.
  3. Automatisk eller manuel indpakning: Afhængig af typen af strækfilmmaskine kan indpakningsprocessen være enten automatisk eller manuel. Automatiske maskiner har en programmeret cyklus, hvor drejeplatformen roterer, mens strækfilmen strækkes og vikles rundt om pallen. Manuel indpakning kræver, at operatøren aktiverer maskinen og kontrollerer indpakningsprocessen.
  4. Strækning og omsnøring: Strækfilmen strækkes omkring pallen for at stramme og stabilisere den. Strækningen sikrer, at filmen er tæt omkring produkterne og holder dem sikkert på plads.
  5. Afslutning og skæring: Når indpakningen er færdig, kan strækfilmmaskinen skære strækfilmen automatisk eller manuelt. Den skårne strækfilm forsegler og sikrer pallen.

Fordelene ved at bruge en strækfilmmaskine inkluderer:

  • Effektivitet og tidsbesparelse: Strækfilmmaskiner automatiserer indpakningsprocessen, hvilket sparer tid og arbejdskraft sammenlignet med manuel indpakning.
  • Stabilitet: Strækfilmen sikrer, at produkterne på pallen er tæt pakket og stabiliseret, hvilket reducerer risikoen for skader under transport og opbevaring.
  • Omkostningsbesparelse: Ved at bruge strækfilm i stedet for andre former for indpakning, som f.eks. krympefolie eller bånd, kan omkostningerne til emballagemateriale reduceres.

Strækfilmmaskiner er udbredt i industrier, der håndterer store mængder varer, såsom distribution, logistik, lagerstyring og produktionsanlæg. De er nyttige til at optimere og sikre effektive og sikre forsendelses- og opbevaringsprocesser.


BILA – Tvilum har halveret sit plastfolie-forbrug med bæredygtig maskinoptimering




Mindre materialeforbrug. Mindre miljøbelastning. Mindre affald hos slutkunden.

Der er gevinster på alle hylder i en optimering af 8 styk mere end 20 år gamle strækviklermaskiner hos møbelproducenten Tvilum. Forbruget af strækfolie er nu 40-60% mindre, når de færdigpakkede paller forlader lageret. Stabilitet og kvaliteten på pallerne er blevet endnu bedre, fordi folien er viklet endnu strammere om varerne på pallerne.

Film og folieanlæg finder du her

Hver dag kører 20 lastbiler afsted fra lageret på møbelfabrikken i Fårvang med 800 paller pakket med møbler til internationale butikskæder som bl.a. JYSK og IKEA med flere. Hver palle er nu omviklet med en stærk, men tynd strækfolie, som sikrer, at møblerne når uskadte frem til butikkerne rundt omkring i Europa og resten af verden. Kvaliteten i pakningen er blevet øget betydeligt, selvom tykkelsen af strækfolien er halvt så tykt som før.

I alt 8 folieringsmaskiner er blevet opgraderet med ny styring og ny folieslæde med dobbeltmotoriseret forstræk fra REO-PACK, der er en del af automationskoncernen BILA. Det økonomiske grundlag for denne optimering har vist sig at holde vand: Investeringen er tjent hjem i sparet folieudgift. Folieforbruget per palle er reduceret fra 240 gram til 146 gram.

Samtidig er levetiden på strækviklerne, som ellers allerede har 20 år på bagen, forlænget yderligere. De fejlede nemlig ingenting, men manglede blot funktionalitet.

Det oplyser projektleder Sabahudin Nukovic, der bl.a. arbejder med optimering af processer hos Tvilum. Det handler både om at skabe en bedre, sundere og grønnere arbejdsplads og forretning.

Retrofit frem for skrot af maskiner

Ifølge Sabahudin Nukovic er der kun positiv respons på den nye folieløsning. Den kommer både fra de operatører, der arbejder med vikling samt fra truckførere og lagerchef.

REO-PACK har været med til at løse flere udfordringer for os. Vi har opnået en højere oppetid, lavere driftsomkostninger og maskiner, der er nemme at betjene for vores folk. Forstræk var ikke en funktion på de gamle maskiner fra REO-PACK. Det var en stor fordel at kunne tilføje ny teknologi til de gamle maskiner, som muliggør forstræk. Vi bruger faktisk 40-60% mindre strækfolie nu, også fordi vi kan anvende en tyndere folie på de optimerede maskiner. Denne folie står og arbejder sig tilbage og krymper sig omkring kolli, efter den er blevet viklet, og det giver en endnu bedre stabilitet og endnu højere sikkerhed under transporten, fortæller Sabahudin Nukovic, Tvilum.

Smører tilpas tyndt ud

Tvilum har også fået optimeret på kunsten at ramme balancen mellem tilpas robust foliering og tilpas tynd foliering. REO-PACK har bidraget med at udvikle standardprogrammer for forskellige pallestørrelser og parametre, så operatørerne kan føle sig trygge ved, at folien om pallerne ikke springer.

Bæredygtighed har høj prioriteret for os her i Tvilum, og vi har fokus på at reducere mængden af plast i alle de kolli, vi sender afsted, og det gælder både flamingo, strækfolie mv. Hvis parametrene er de rette, så springer folien ikke.

Sabahudin Nukovic forklarer desuden, at valget faldt på REO-PACK som viklerleverandør, fordi han oplever samarbejdet gennem mange årtier som godt, effektivt og meget dynamisk.

Vi er tilfredse med REO-PACK og samarbejdet, vi har med dem. Det betyder noget for os, at det er en lokal dansk leverandør, der giver god support og har gode produkter med høj stabilitet og lang levetid. Prismæssigt matchede deres løsning godt med vores budget og kriterier, konstaterer Sabahudin Nukovic.

Potentiale for flere gevinster forude

Som det næste ser Tvilum nu på optimering af flere andre strækviklere på sine fabrikker. De gode erfaringer med opgradering har inspireret til at høste endnu flere gevinster med målrettede teknologiinvesteringer.

Med hovedkvarter og to fabrikker i Danmark samt en fabrik i Polen er Tvilum en af verdens førende producenter af plademøbler. Årligt producerer Tvilum ca. 5 millioner møbler, som sælges og distribueres til hele verden. Tvilum blev grundlagt i 1965 og omsatte i 2020 for DKK 1,3 mia. og opnåede et resultat på DKK 71 mio. efter skat svarende til en stigning på 42% i forhold til året før. REO-PACK, stiftet i 1988, er Danmarks største specialfabrik af strækfoliemaskiner. Kundelisten rummer blandt andre Nestlé, DHL, Rockwool, Carlsberg, Quaker Oats, Velux, Coca Cola, Arla Foods, Salling Group, Haribo, Procter & Gamble, CoRo Food, Pepsico, Glatfelter og Saint Gobain. REO-PACK blev i 2020 en del af Skandinaviens største automationshus BILA A/S med hovedkontor i Nykøbing Mors. BILA tilbyder industrikunder i ind- og udland en komplet automationsløsning fra pakning, palletering og til slutfoliering og etikettering af pallen.



Cookie-indstillinger