Førerløse trucks (AGV)

Førerløse trucks - Automatiserede styrede køretøjer, eller AGV (Automated Guided Vehicles), er selvkørende maskiner, der anvendes til at transportere materialer og varer inden for forskellige industrier. Disse intelligente køretøjer bruger sensorer, software og automatiseringsteknologi til at navigere og udføre opgaver uden behov for manuel styring eller fører.

Leverandører af og viden om Førerløse trucks (AGV – Automated guided vehicles):

BILA A/S

Industrivej 18
7900 Nykøbing M
Tlf.: +45 97710044
E-mail: bila@bila.dk

www.bila.dk

Se hele vores produktprogram og profil her

PALOMAT

Industrivej 10
7900 Nykøbing Mors
Tlf.: +45 96 69 47 10
E-mail: info@palomat.com

www.palomat.dk

Se hele vores produktprogram og profil her


Mere viden om Førerløse trucks (AGV - Automated guided vehicles):

Førerløse trucks (AGV - Automated guided vehicles) er med til automatisere håndteringen af materialer og varer hos mange virksomheder. Førerløse trucks (AGV)  eller automatiserede trucks om man vil er kendetegnet ved at være fleksible løsninger, som giver mere effektive og omkostningsbesparende håndteringer.

AGV'er er designet til at operere i forskellige miljøer og arbejdsområder. De kan være små og kompakte til at manøvrere i snævre rum eller store og robuste til at håndtere tunge belastninger. Køretøjerne er udstyret med sensorer, såsom laserscannere eller kameraer, der registrerer deres omgivelser og tillader dem at undgå forhindringer og navigere sikkert.

Anvendelsen af AGV'er er omfattende og spænder fra industrier som logistik, produktion, lagerstyring og sundhedssektoren. Her er nogle af de vigtigste anvendelser af AGV'er:

  1. Materialehåndtering: AGV'er bruges til at flytte materialer og forsyninger inden for fabrikker og lagerfaciliteter. De kan transportere varer fra et sted til et andet, laste og aflaste containere og understøtte lagerstyringssystemer.
  2. Palletransport: AGV'er er ideelle til transport af paller med varer i store lagerområder. De kan hente og levere paller til bestemte placeringer og hjælpe med at optimere processen for varemodtagelse og -afsendelse.
  3. Vareplukning: AGV'er kan bruges til at assistere ved vareplukning, hvor de navigerer mellem reoler og plukker varer til forsendelse. Dette automatiserer plukningsprocessen, øger effektiviteten og reducerer fejl.
  4. Hospitals- og sundhedssektoren: AGV'er anvendes i hospitaler og sundhedsfaciliteter til at transportere medicinsk udstyr, forsyninger og affald. De kan også bruges til intern logistik og lagerhåndtering.

Fordelene ved AGV'er inkluderer øget produktivitet, reduceret behov for manuel arbejdskraft, forbedret sikkerhed og nøjagtighed samt muligheden for at arbejde døgnet rundt. De kan integreres med eksisterende systemer, såsom lagerstyringssoftware og produktionslinjer, og bidrage til at optimere arbejdsprocesser og forbedre effektiviteten.

AGV'er er en vigtig del af den moderne industrievolution og den voksende anvendelse af automatisering og robotteknologi. De spiller en afgørende rolle i at gøre transport- og logistikprocesser mere effektive, pålidelige og sikre.


5 fordele ved at skalere din produktion med AGV


06.apr 2024


5 fordele ved at skalere din produktion med AGV

BILA - Automatiser den palletransport med Global AGV og opnå en økonomisk, sikker og fleksibel skalering af din produktion.

Vil du gerne forbedre effektiviteten og reducere omkostninger i produktionen? 

Én måde til at gøre dette, er ved at benytte AGVer til simple palleflyt. 

At automatisere gentagne palletransporter i din produktion betyder, at du hurtigt kan øge din kapacitet i højsæsoner eller spidsbelastningsperioder uden at ansætte flere mennesker. 

Og dermed får du en økonomisk, sikker og fleksibel måde at skalere din produktion og sikre problemfri drift uden afbrydelser, selv i de travleste perioder.

Det kan du læse mere om i dette indlæg.

Her kan du blandt andet læse om:

  • 5 fordele ved at skalere produktionen med AGVer
  • Hvordan du kan tackle spidsperioder og manglende hænder i produktionen
  • Eksempler på situationer, hvor AGV kan hjælpe med skalering.

Er du blevet nysgerrig på dine muligheder med Global AGV?

Kontakt os nu: +45 96 69 47 10 - info@global-agv.com


Global AGV – 1 AGV, 3 byer på 3 dage




Med Global AGV kan virksomheder automatisere alle simple A-B palletransporter – eksempelvis: Fra lager til robotcelle. Fra rullebånd til folievikler. Fra folievikler til lager. Og langdistance palletransport.

"Det var vildt, hvor hurtigt AGVen kunne installeres”

Tre byer. Tre forskellige virksomheder. Og en AGV installeret hvert sted – tre dage i træk. Alt sammen for at vise: hvor let man kommer fra opstart til komplet installation.

Langt mere simpel end forventet

Global AGV har netop afsluttet deres Roadshow 2023. På blot en enkelt eftermiddag blev AGVen installeret i et standard produktionsflow, tre dage i træk hos tre forskellige virksomheder. Dén effektivitet og den brugervenlige software imponerede de fremmødte gæster til roadshowet.

”Normalt kræver det en stor opsætning med teknikere langvejs fra. Det her er langt mere simpelt, end det vi er vant til. Det her tror jeg selv, vi vil kunne finde ud af.” Fortæller Carsten Holmslykke, Produktionsteknolog fra Skylight A/S.

Imponerer branchefolk

Roadshowet gjorde stop hos Dan Palletiser, Robot Nordic og RoboTool. Her var branchefolk også overrasket over, hvor langt man kan nå med en AGV-installation på blot en enkelt eftermiddag.

"Det var vildt, hvor hurtigt AGVen kunne installeres, og hvor effektiv den var efter blot et par timer," fortæller Simon Rune Sørensen, Direktør hos Dan Palletiser. "Det er tydeligt, at Global AGV ændrer spillet, når det kommer til automationsløsninger."

Også CEO hos RoboTool, Leif Thomsen, var imponeret: "Det er ikke længere et projekt at få installeret en AGV, men et overkommeligt og effektivt stand-alone produkt. Deres setup er virkelig godt og gennemarbejdet.”

3 simple steps

Selvom AGVen blev demonstreret i et simpelt produktionsflow, er det ikke langt fra virkeligheden. Når Global AGV skal installeres hos kunderne, tager det typisk kun en uges tid.

”Groft sagt kræver vores installation kun tre simple steps:
1: Scan omgivelserne
2: Opret rute
3: Afgiv ordre – og tryk start.”
fortæller Kim Rimer Andersen, produktchef hos Global AGV. ”Medarbejderne skal selv kunne navigere med AGVen, ændre ruter og give AGVen opgaver.” Dermed sætter Global AGVs teknologi en ny standard for AGVer generelt. Det brugervenlige software er inspireret af LEGO® MINDSTORMS®-programmering og designet til at være lige så intuitiv som en smartphone. Netop dét gør AGVens brugervenlighed og installation helt unik.


BILA – Simpel AGV-løsning: Automatisering på 2-3 dage




Hos BILA har vi fjernet de tre største barrierer for at komme let og hurtigt i gang med automatisering af palletransporter. Løsningen hedder Global AGV. En løsning, der er født ud af 30 års knowhow og teknisk erfaring med automatiseringsløsninger på tværs af brancher og industrier – og det er den helt store årsag til, at den er så simpel og brugervenlig, som den er.

Automatisering uden lang ventetid

Tre ting forhindrer mange industrivirksomheder i at automatisere logistikken på fabriksgulvet og på lageret; det plejer at være dyrt, besværligt og tage utrolig lang tid at implementere selvkørende gaffeltrucks. Sådan behøver det ikke at være. Ikke længere.

Med den fleksible Global AGV kan du nemt automatisere A-B palletransporter uanset virksomhedsstørrelse eller -type. Den førerløse gaffeltruck fra BILA løser rutineopgaver og eliminerer flaskehalse og produktionsstop nemt og effektivt, hvilket frigiver værdifulde ressourcer til fx kvalitetssikring.

LEGO Mindstorm, 50 standardblokke og stor automationserfaring

Den helt store fordel ved Global AGV er, hvor simpel og brugervenlig den er.

Årsagen til, at den er så simpel, findes i moderselskabet BILA A/S. Som Skandinaviens største automationsvirksomhed har BILA i 30 år været med til at automatisere den interne logistik hos mange nationale og internationale virksomheder. Og det er den praktiske erfaring og tekniske knowhow, der er opbygget gennem årene, som danner fundamentet for Global AGV.

Global AGV er med andre ord født ud af automatiseringsverdenen, hvor vi har taget det bedste af det bedste og samlet det i et simpelt og brugervenligt system.

”Med utallige installationer i bagagen – fra enkelte stand-alone produkter til store og komplekse projekter – forstår vi om nogen, de udfordringer kunden støder på i forbindelse med et automatiseringsprojekt. At få succes med automatisering handler om at kigge på virksomhedens start- og slutpunkt, og hvad der skal ændres rent mindsetmæssigt for at nå i mål på bedste vis” fortæller Kim Rimer Andersen, Product Manager, Global AGV.

Resultatet er en selvkørende gaffeltruck med et LEGO Mindstorm-lignende setup: en drag and drop opbygning med mere end 50 standardblokke, du nemt kan implementere i opbygningen af flows- og rutekombinationer. Du behøver dermed hverken specialkompetencer eller PLC programmører, når du installerer en Global AGV. Et par dages oplæring af dine medarbejdere er alt, du behøver.

”Vi har set mange løsninger over de seneste par år, men ikke stødt på en så simpel løsning, som den AGV, vi nu har valgt fra Global AGV. Og det er helt klart at foretrække i en produktion som vores. Processen omkring implementering af AGV-løsningen har været let at igangsætte. Den er både nem at installere og igangsætte, hvilket er en stor fordel for os,” udtaler Søren Kristensen, Fabrikschef hos Lantmännen Unibake.

60% besparelser

AGV-løsninger er ikke længere forbeholdt store virksomheder med kæmpe budgetter. Med Global AGV er optimering af intern transport ikke længere et kæmpe projekt, men noget, det kan implementeres på under en uge – og så endda med 60% besparelse på dag-til-dag performance.

Og Global AGV er den enkleste stand-alone logistikløsning på markedet. AGV’en er nem at installere og kan betjenes af alle. Takket være den simple software og det intuitive interface tager det i gennemsnit kun et par dage at installere og idriftsætte maskinen. Grundet dens fleksibilitet kan den moduleres og tilpasses dine krav, hvilket gør den let at integrere i dit eksisterende produktionsmiljø.

For øget fleksibilitet er maskinen udstyret med dual-mode teknologi, som muliggør øjeblikkeligt skift mellem automatisk og manuel betjening. Alt i alt er Global AGV perfekt i et dynamisk produktionsmiljø med mange A-B palletransporter.

”AGV-løsningen er et godt eksempel på nytteværdi i det samlede produktionsflow. Den selvkørende truck passer stort set sig selv og kører uden problemer på de veldefinerede ruter fra A til B. Det er nemt, enkelt og ligetil. Vi kan uden større besvær få ændret i køreruten eller andre funktioner, så AGV-løsningen kan tilpasses, hvis den fx skal køre længere eller stable på nye måder”, fortæller teamleder Allan Poulsen fra Arla Foods i Rødkærsbro.


Nyheder og Indlæg om Førerløse trucks (AGV)


Seneste om Førerløse trucks (AGV)









Cookie-indstillinger