Huldæk

Gennemføringer i huldæk er ikke omfattet af anvendelsesområdet for gennemføringer, hvis de testes med de normale tilstødende bygningsdele, som prøvningsstandarden beskriver. Det kan øge risikoen for brandspredning, da brandsikringen ved gennemføringen måske ikke virker. Læs, hvad det ifølge DBI kræver at opnå samme sikkerhed som ved gennemføringer i massive betondæk.

En gennemføring får f.eks. klassifikationen EI60 C/C, EI30 U/U eller EI120 U/C. Den klassifikation har et anvendelsesområde. Det anvendelsesområde er massive betondæk, når prøvningen er udført i gasbeton eller beton, hvilket den er i langt de fleste tilfælde.

- Alligevel er der inden for byggeriet en udbredt opfattelse af, at anvendelsesområdet også omfatter huldæk, men det er ikke korrekt, siger Christian B. Andersen, der er funktionsleder i DBI’s brandtestafdeling.

Ifølge ham er problemet, at man ikke ved, om brandsikringen ved gennemføringer i huldæk virker efter hensigten.

- Udfordringen er primært ved gennemføringer af plastrør og i mindre grad ved metalrør. Den brandmanchet, brandlukning eller det opskummende materiale, som skal lukke gennemføringen, når plastrøret smelter, risikerer at lukke kanaler i huldækket i stedet, så der alligevel opstår brandspredning, forklarer Christian B. Andersen.

Hvis gennemføringer i huldæk skal omfattes af anvendelsesområdet, kræver det, at huldæk bliver en ‘standard supporting construction’, ligesom betondæk og nu også CLT-dæk er det. Samtidig kræver det også, at huldækket er testet og klassificeret efter gældende standard og opnår en brandklasse minimum som gennemføringen eller bedre – dog også med det bærende krav som f.eks. REI60.

100 mm udstøbning

Indtil det sker, har DBI anlagt en pragmatisk tilgang til problemet, så byggeriet fortsat kan anvende huldæk uden at kompromittere brandsikkerheden ved gennemføringer.

- Det er DBI’s holdning, at hvis man støber i en zone på 100 mm omkring gennemføringen, hvor kanalerne er udstøbt, så dækker denne løsning gennemføringer, der har massive betondæk som anvendelsesområde, fordi den ifølge vores vurdering følger kravene i teststandarden, siger Christian B. Andersen.

Opfordrer til flere brandtests

Ifølge Christian B. Andersen kan løsningen med udstøbning blive opfattet som besværlig og omkostningstung af bygherrerne, ligesom den også gør huldækket tungere.

- Men så er der altid mulighed for at få foretaget brandtest af gennemføringerne i det konkrete projekt. DBI kan godt lave test med huldæk, siger Christian B. Andersen og tilføjer:

- Det er selvfølgelig ikke muligt at teste alle variationer og kombinationer af huldæk og gennemføringer, men en forventningsafstemning mellem producent og DBI om, hvad der ønskes dækket, kan medvirke til, at prøveemnet designes som ’worst case’ og kan dække andre ’best case’-scenarier. En sådan dokumentation vil kunne bruges i alle brandklasser.

Han opfordrer i det hele taget byggebranchen til at få foretaget flere brandtests med huldæk, da de varierer meget fra type til type, og test med disse er meget begrænset.

- Vi har kun begrænset viden om huldæk. Bl.a. er vi nysgerrige på, om der sker afskalning af huldæk under brand, og om den afskalning i så fald har negativ effekt på brandsikringen trods udstøbningen, fordi ilden dermed kan omgå den, siger Christian B. Andersen og tilføjer:

- Det kan i princippet også ske med massive betondæk, som er dækket af anvendelsesområdet, men risikoen er måske størst på huldæk, da armeringen oftest sidder yderligt.

Vær opmærksom på endekonfigurationen

Ifølge Christian B. Andersen er det desuden vigtigt, hvordan en gennemføring er testet. Der kan være stor forskel på resultatet af prøvningen, hvis røret er åbent (U) i begge ender under prøvningen, i forhold til hvis begge ender er lukkede (C). Det kan medføre halve eller hele timers mindre integritet- og/eller isolationsevne.

Annex H i EN 1366-3 beskriver, hvordan gennemføringer skal være testet i deres endekonfiguration (ueksponeret/eksponeret side) i forhold til deres faktiske anvendelse i byggeriet. Det vil sige, om de f.eks. skal være EI60 U/C eller EI60 C/U. Det er sjældent, at endekonfigurationen C/C er brugbar.

Læs artiklen her

Fakta om Annex H

Spæncom har fået udgivet deres første EPD (Environment Product Declaration) for deres huldæk EX22 og EX32 produceret i Vemmelev. Resultatet er henholdsvis 12% og 17% bedre end den branche EPD Dansk Beton udarbejdede for et år siden, når man kigger på kg CO2 udledningen for produktionsfasen.

”Dette er endnu et delmål, som vi har nået i vores bæredygtighedsstrategi”, udtaler adm. direktør Magnus Ström. Han forklarer, at generering af produktspecifikke EPD’ere erafgørende for en transparent branche, og at EPD’ere er med til at give et bedre overblik over input og output flows, da det er med til at samle alt miljørelevant data ét sted. For at kunne udgive en EPD skal den verificeres af en uafhængig tredjepart. Det er EPD Danmark, der har kontrolleret og godkendt Spæncoms to første EPD’er.

”Vi er selvfølgelig yderst tilfreds med, at vi har fået godkendt to EPD’ere med så gode resultater, som vil hjælpe vores kunder med at kunne bygge endnu mere grønt og hjælpe bygherren med at få deres byggerier certificeret efter DGNB eller en anden gældende certificeringsordning”, fortæller Magnus Ström.

Ved at bruge Spæncoms EPD’ere sparer bygherren yderligere 10%, hvis han ønsker at få sit byggeri DGNB certificeret, da det er den procentsats, der normalt lægges oveni som straf, hvis de bruger branche EPD’en.

Magnus Ström forklarer, at Spæncom har lagt mange ressourcer i at få udarbejdet deres egne EPD’ere.

”Som en stor spiller i byggebranchen har Spæncom indflydelse på det samfund, vi opererer i. Vi ønsker derfor at tage ansvar for alle vores aktiviteter og bidrage til en positiv og grøn udvikling. Vi har arbejdet med vores første EPD’ere i ca. et halvt år og brugt mange ressourcer på at få et overblik over vores forbrug af råmaterialer, energi m.m. Her er også udnyttelsen af de ressourcer vi har tilgængeligt vigtig i en verden af knappe ressourcer, så først og fremmest fokuserer vi på reducering af vores eget spild, og herefter kigger vi på muligheder for genanvendelse. Vi genbruger nu 10% af grusvolumeni vores huldæk fra Vemmelev. Det valgte niveau af nedknust materiale vil muliggøre, at alt vores eget betonaffald genbruges. Derudover har vi udviklet på vores betonrecepter til huldæk, så vi pt. har reduceret CO2 udledningen med 6 %. Alt sammen noget, der er med til at skabe de gode resultater for vores EPD’ere”.

Spæncom vil fortsætte arbejdet med EPD’erne og som næste step få udarbejdet EPD’er for de resterende huldækstørrelser, vægge og facader samt udarbejde projektspecifikke EPD’er.

De to EPD’ere kan findes og læses på EPD Danmarks hjemmeside eller Spæncoms hjemmeside www.spaencom.dk/certificering