Hærdet glas

Hærdet glas kan anvendes til en lang række formål

Det hærdede glas anvendes hvor ønsket om ekstra stor brudstyrke er til stede vil man. Fælles for disse krav, er ønsket om en glasløsning, der har større modstandsdygtighed overfor temperatur og tryk end ubehandlet glas, samt ufarlige glasskår ved brud, da glasset ved brækage vil granulere i små uskarpe granulater. Hærdet glas er også kendt som sikkerhedsglas og er i dag et lovkrav i mange sammenhænge. Langt de fleste typer af glas, herunder belagte glastyper, kan hærdes

Leverandører af Hærdet glas:

Mirit Glas A/S

mirit

Marielundvej 37D
DK 2730 Herlev
Tlf. +45 44 94 44 49
E-mail: post@mirit.dk

www.miritglas.com

Se hele vores produktprogram og profil her


Mere viden om Hærdet glas:

Hærdet glas er et holdbart og stærkt glasmateriale, der er blevet behandlet termisk eller kemisk for at øge dets styrke. På grund af dets særlige egenskaber og modstandsdygtighed over for brud, har hærdet glas en bred vifte af anvendelser.

Hærdningen opnås gennem en hærdeproces hvor glasset hærdes ved at blive ”bagt i en ovn”, som har en temperatur på omkring 700 C’ og herefter nedkøles under tryk med luft. Denne hærdeproces gør, at glasset opnår en brudstyrke som er op mod 7 gange stærkere end før hærdningen.

Det hærdede glas kan anvendes til mange forskellige formål, men især der hvor der er et krav om en glasløsning, som har større modstandsdygtighed overfor temperatur og tryk end almindeligt ubehandlet glas. Hærdet glas har den helt klare fordel at glasset ved brud, vil granulere i små mindre skarpe granulater, hvilket igen sikrer at det ikke er muligt, at skære sig direkte på glasset. Der udover medfører glas hærdningen til, at glasset kan klare et noget større tryk før glasset sprænges.

Lidt mere viden

  1. Proces: Det er almindeligt glas, der er blevet behandlet termisk eller kemisk for at øge dets styrke. Den mest almindelige metode er termisk hærdning, hvor glas opvarmes til høje temperaturer og derefter hurtigt køles ned. Dette skaber indre spændinger i glasset, hvilket gør det meget stærkere end almindeligt glas af samme tykkelse.
  2. Styrke: Det er typisk fem gange stærkere end almindeligt glas af samme tykkelse og type. Dette gør det mere modstandsdygtigt over for stød, tryk og termisk belastning.
  3. Sikkerhedsegenskaber: En af de vigtigste fordele ved hærdet glas er dets sikkerhedsegenskaber. Hvis det skulle bryde, vil det knuse i små, relativt uskarpe stykker i stedet for store, skarpe skår, hvilket minimerer risikoen for skader.
  4. Anvendelser: Hærdet glas anvendes bredt i forskellige applikationer, herunder bilruder, brusekabiner, døre og vinduer i bygninger, møbler og elektronikskærme.
  5. Temperaturbestandighed: Glasset har god modstand mod termiske belastninger og kan tåle hurtige temperaturændringer bedre end almindeligt glas.
  6. Bearbejdning: Det er vigtigt at vide, at det hærdede glas ikke kan bearbejdes efter hærdning, da det vil føre til, at det splintrer i småstykker. Derfor skal eventuelle former eller udskæringer udføres, inden glasset hærdes.

Lyddæmpende glas skal give arbejdsro i Luksusbabys nye domicil




Ved motorvej E45 i Nordjylland er der fuld gang i opførelsen af babytøjsvirksomheden Luksusbabys nye hovedkontor, og i den forbindelse har glasproducenten Glaseksperten netop leveret 141 termoruder med både lyddæmpende energiglas, hærdet emaljeret glas og solreducerende glas, der optimerer arbejdsmiljøet hos virksomheden.

Den aalborgensiske webshop og butik Luksusbaby har fået vokseværk. I øjeblikket er virksomheden derfor i fuld gang med at udskifte deres nuværende 2.300 kvadratmeter lager med 16.000 kvadratmeter erhvervsjord.

I den forbindelse har Glaseksperten netop leveret 141 3-lags termoruder med et samlet areal på 156 kvadratmeter, der skal dække hele facaden. Arbejdsmiljø har ifølge salgsdirektør Jess Gregersen fra Glaseksperten været et vigtigt fokusområde i projektet, og mange af termoruderne er således både solafskærmende og lyddæmpende, ligesom en del også er fremstillet i emaljeret glas, der gør, at man ikke kan kigge ind udefra:

- I vores glasløsninger har vi haft særligt stort fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø. Vi er gået efter at reducere støjen fra E45, som ligger ud til domicilet, med lyddæmpende energiglas. Derudover har vi villet skabe et tempereret indeklima med solafskærmende termoruder, der har en lav udvendig refleksion på ti procent og stor varmeisolering. Derfor er termoruden også opbygget med solreducerende glas udvendigt og lyddæmpende glas indvendigt, fortæller hun og tilføjer:

- Derudover har der været behov for at hindre gennemsyn, og derfor er der produceret 68 hærdet emaljeret termoruder, som sikrer en smuk og praktisk afdækning.

Luksusbabys nye domicil kommer til at rumme i alt fire haller af cirka 2.000 kvadratmeter, hvoraf 450 kvadratmeter bliver afsat til blandt andet administration. Og hos Luksusbaby glæder man sig i høj grad til at flytte ind i det nye hovedkontor, der undervejs i byggeprocessen har fået en opgradering i forhold til valg af glasløsninger:

- Det bliver helt fantastisk at flytte ind i større lokaler. Det bliver på alle områder et stort løft, hvor vi forventer at øge vores effektivitet med mere end 100 procent og give vores kunder nye produkter at vælge mellem, fortæller medejer af Luksusbaby, Morten Grabowski Kjær, og fortsætter:

- Vi havde i første omgang valgt et standardglas uden lydreduktion, men da vi jo ligger langs motorvejen, og dermed er tæt på meget støj, blev vi gjort opmærksomme på, at lyddæmpende glas ville være en god løsning. Det er vi meget tilfredse med, og det er jeg sikker på, at vores medarbejdere også bliver. På den måde får vi nemlig et bedre og mere roligt arbejdsmiljø. Byggeriet af det nye Luksusbaby-hovedkontor blev påbegyndt i oktober 2020 og skal ifølge planen stå klar til indflytning i november 2021.


Glaseksperten – Nu kan hærdet emaljeret glas for første gang produceres i helt stort format i Danmark




Med Glasekspertens investering i et nyt produktionsanlæg kan den danske glasbranche nu selv producere hærdet emaljeret glas i størrelser helt op til 2,4 x 4,6 meter. De enorme glaspartier efterspørges i stigende grad af danske arkitekter og bygherrer
Med en imponerende standardstørrelse på hele 2,4 x 4,6 meter tænker Glaseksperten stort med lanceringen af deres nye anlæg til produktion af hærdet emaljeret glas. De nye store glaspartier bliver branchens største danskproducerede hærdet emaljeret glas, og hos Glaseksperten glæder man sig over at kunne producere produkterne i Danmark med øget fleksibilitet og kvalitet til følge: - Vi ser, at tendensen går mod større og større glas- og vinduespartier på grund af det rene og elegante udtryk, som passer godt til den rene nordiske arkitektur. Efterspørgslen efter de helt store størrelser er stigende i Danmark, og det glæder os derfor at kunne tilbyde markedets største danskproduceret hærdet emaljeret glas, siger Christian Larsen, som er CEO hos Glaseksperten. Hærdet emaljeret glas er malet glas, som kan anvendes både inde og ude til facader, vægbeklædning og dekoration. Herunder kan det anvendes som etageadskillelse, afskærmning samt ved brystningspartier, fyldninger og termoruder. - Den malede glastype giver mange spændende muligheder for at skabe en individuel og kreativ facadeløsning med et æstetisk udtryk, forklarer Jesper Hønning, der er salgschef hos Glaseksperten. Den keramiske maling, som hverken indeholder bly eller andre tungmetaller, påføres automatisk i et jævnt lag, hvorefter den ved hjælp af varme hærdes ind i glassets overflade. I kombination med den nyeste teknologi på linjen sikrer processen en ensartet farve på hele glasset og minimerer desuden de såkaldte pinholes og lysgennemtrængning. Specialiseret i store størrelser fra dansk produktion Glaseksperten har i løbet af de senere år specialiseret sig i de helt store glasløsninger, som bliver produceret på virksomhedens egen fabrik i Hjørring. Her har virksomheden for nylig investeret mere end 100 millioner kroner i en udvidelse af fabrikkens produktionsareal, hvilket skal være med til fordoble kapaciteten og sikre produktion af blandt andet store glaspartier. I Hjørring-produktionen foregår alt under ét tag, og her bliver der blandt andet også produceret Danmarks største termoruder i ekstra store størrelser op imod 3,21 x 6 meter, hvilket også har stor betydning for termorudeløsninger hvori hærdet emaljeret glas indgår. Ifølge Jesper Hønning, er glaspartier i de helt store størrelser særligt relevante for et bestemt segment: - De store glaspartier og termoruder sikrer rolige flader og rene linjer uden forstyrrende opbrud, hvilket især er en fordel i store erhvervs- og institutionsbygninger. Store ruder og glaspartier med hærdet emaljeret glas kan således med fordel anvendes i kombination til facader, hvor man vil opnå et gennemført og stilrent udtryk. Glasekspertens hærdet emaljeret glas kan ved specialforespørgsler desuden fremstilles i endnu større størrelser på op til 2,6 x 6 meter


Cookie-indstillinger