Gulvvarmesystemer

Gulvvarmesystemer – Alt hvad du behøver at vide

Gulvvarmesystemer omfatter produkter til hele opbygningen af gulvvarme. Lige fra selve varmekablet til fordeler rør, ventiler, termostat, omløbere mm. Gulvvarmesystemer installeres oftest af en fagmand, da meget kan gå galt, hvilket ofte sker efter pålægning af gulv, hvilket besværliggør reparation.

Gulvvarmesystemer er en populær og effektiv måde at opvarme boliger og kommercielle bygninger på. De fungerer ved at levere varme direkte til gulvet, hvilket skaber en behagelig og jævn varmefordeling i rummet.

Leverandører af Gulvvarmesystemer:

Kronospan ApS

Fabriksvej 2, Pindstrup
8550 Ryomgaard
Telf.:  89 74 74 74
E-mail: sales@kronospan-dk.dk

web

Se hele vores produktprogram og profil her

Milton Megatherm A/S

Formervangen 14-16
2600 Glostrup
Tlf.: 46 97 00 00
E-mail: info@miltonmegatherm.dk

web

Se hele vores produktprogram og profil her

NORDIC FOS A/S

A. P. Møllers Alle 55
2791 Dragør
Tlf.: 70 40 08 58
E-mail: info@nordicfos.com

web

Se hele vores produktprogram og profil her

Nordisk Wavin A/S

Wavinvej 1
8450 Hammel
Tlf.: 86 96 20 00
E-mail: salg.dk@wavin.com

web

Se hele vores produktprogram og profil her

SAN Electro Heat a/s

Gillelejevej 30B
3230 Græsted
Tlf.: 48 39 88 88
E-mail: info@san-as.com

www.san-as.com

Se hele vores produktprogram og profil her

Selandia Lækagesporing

Østerled 6
4300 Holbæk
Tlf.: 70 70 19 15
Email: info@70701915.dk

www.selandialaekagesporing.dk

Se hele vores produktprogram og profil her

Sundolitt A/S

Krog Skolevej 3
7190 Billund
Tlf.: 70 11 10 20
E-mail: sundolitt.kundeservice@sundolitt.com

www.sundolitt.com/da

Se hele vores produktprogram og profil her


Mere viden om Gulvvarmesystemer:

Der er flere forskellige typer gulvvarmesystemer, men de to mest almindelige er vandbaseret gulvvarme og elektrisk gulvvarme.

Vandbaseret gulvvarme bruger et netværk af rør, der er indlejret i gulvet. Varmt vand cirkulerer gennem disse rør og opvarmer gulvet, hvilket igen afgiver varme til rummet. Vandet opvarmes typisk af en centralvarmekedel eller en varmepumpe. Fordelene ved vandbaseret gulvvarme inkluderer en jævn varmefordeling, energieffektivitet og muligheden for at kombinere det med eksisterende opvarmningssystemer.

Elektrisk

Elektrisk gulvvarme består af varmeelementer, der er indlejret i gulvet og opvarmer det ved hjælp af elektricitet. Elektrisk gulvvarme er nemt at installere, da det ikke kræver et komplekst rørsystem, og det kan være mere velegnet til mindre områder som badeværelser eller køkkener. Dog kan driftsomkostningerne være højere sammenlignet med vandbaseret gulvvarme.

Gulvvarme har flere fordele i forhold til traditionelle opvarmningsmetoder som radiatorer. Først og fremmest er gulvvarme usynlig og integreret i gulvet, hvilket frigiver vægplads og giver mere designfrihed. Derudover skaber gulvvarme en jævn varmefordeling i rummet, hvilket eliminerer kolde pletter og giver øget komfort. Det kan også være mere energieffektivt, da gulvet opvarmes til en lavere temperatur sammenlignet med radiatorer, men stadig skaber en behagelig varmeoplevelse.

Installation

Installation af gulvvarme kræver professionel ekspertise og bør normalt udføres af kvalificerede håndværkere. Det er vigtigt at tage hensyn til isolering og varmetabsberegninger for at sikre, at gulvvarmesystemet fungerer optimalt og er energieffektivt.

Samlet set er gulvvarmesystemer en moderne og effektiv måde at opvarme boliger og bygninger på. De tilbyder øget komfort, energieffektivitet og en æstetisk fordel ved at frigøre vægplads. Ved at vælge den rigtige type gulvvarme og få det korrekt installeret, kan man skabe et behageligt og varmt miljø i ethvert rum.

Gulvvarmesystemer fås både til almindelig trægulve, til industrigulve og til fliser/klinker.

Gulvvarme-beregningsprogram, se her - Formler, formelsamlinger og teknisk viden


Gemina Termix – Premiere! Se vores fem nye servicefilm om gulvvarmesystemet Icon2




Gemina Termix – Premiere! Se vores fem nye servicefilm om gulvvarmesystemet Icon2

Få hjælp til klargøring og opstart af gulvvarmesystemet Icon2 af Termix-servicevideoer

Icon2 er udviklet med en app-baseret vejledning for hurtig installation.

Opsætning, ibrugtagning og overdragelse er alt sammen nemmere og hurtigere, fordi det udføres digitalt.

I vores fem nye Icon2-servicefilm kan du få hjælp til:

  • Klargøring
  • Opstart
  • Manuel kodning
  • Nulstilling
  • App-kodning efter nulstilling

Appen kan downloades i App Store og Google play.

Se filmene på https://termix.dk/servicevideoer/ eller abonnér på vores YouTube-kanal http://bit.ly/2KNxRLN  Så holdes du automatisk opdateret, når vi laver nye servicefilm.

Danfoss Icon2 er en smart og fleksibel løsning til styring af gulvvarme. Med færre komponenter og en app-baseret vejledning er installationen hurtig og problemfri.

Icon2 leverer præcis og effektiv styring af gulvvarme med smart-home kompatibilitet.

Den kan konfigureres som et trådløst eller kablet system eller som en kombination af begge. Icon2 hovedenheden kan forbinde op til 15 rumtermostater.

Med Icon2’s automatiske balancering vil systemet reducere “on” tiden for de kortere rør, der findes i små rum, og prioritere de længere rør, der findes i store rum, når varmebehovet er højt. Dette sikrer den største mulige komfort og effektivitet i alle rum.

Her er et link til den første servicevideoer: Gemina Termix Icon2 Klargøring (youtube.com)

De kan alle fem findes på vores youtube: Gemina Termix A/S - YouTube


GEMINA TERMIX – Intelligent fjernvarmeunit i Aarhus’ nye sneglehuse




Nytænkende boligkvarter med energirigtig fjernvarme

93 nye boliger i nytænkende arkitektur får optimal varmekomfort

Det er arkitektfirmaet BIG med Bjarke Ingels i spidsen, der har slået de visionære streger til Sneglehusene. Projektet omfatter 93 spændende ejerlejligheder fra 50–150 m2 i kvarteret “NYE” i det nordlige Aarhus. Projektet er døbt Sneglehusene, fordi det er opført i en spiralform, der varierer i højden fra 1 til 4 etager.

HVAD VAR OPGAVEN?

Intelligent rumopvarmning med høj brugerkomfort

Med aarhusianske CJ Group A/S som totalentreprenør og Kjellerup VVS A/S som partner på VVS-entreprisen blev Gemina Termix tidligt inviteret med i projektet. For at kunne imødekomme det lokale varmeværks krav til bl.a. flowdelen i den tilsluttede fjernvarmeløsning var det nemlig nødvendigt at tilpasse specifikationerne på de 93 Termix VMTD opbl. fjernvarmeunits, man planlagde at installere i Sneglehusene. ”Det krævede nogle møder med varmeværket og en række tilpasninger for at skabe den unit, der lever op til alle krav og specifikationer,” fortæller Ryan Juhler Hansen, distriktschef for Midt- og Sydjylland hos Gemina Termix.

Med direkte fjernvarmeforsyning og gulvvarme i alle 93 boliger valgte CJ Group sammen med bygherren at satse på den intelligente Icon-varmestyring.

Om det valg fortæller projektleder Tony Jensen fra Kjellerup VVS: ”Icon er på flere måder en nytænkende løsning, og det er efter min mening det helt rigtige valg til et moderne byggeri som Sneglehusene.”

Behovsstyret fremløbstemperatur

Det ”intelligente” i Icon-gulvvarmestyringen ligger først og fremmest i, at fremløbstemperaturen hele tiden reguleres efter det rum, der aktuelt har det største varmebehov. Der er således ikke behov for en udetemperaturføler, ligesom den traditionelle indstilling af varmekurvehældning og -forskydning overflødiggøres.

Løsningen giver mærkbare energibesparelser og vel at mærke uden på nogen måde at gå på kompromis med komforten. Hertil kommer, at behovsstyret fremløbstemperatur i varmenormen DS469 sidestilles med vejrkompensering. Icon-løsningen lever derfor fuldt og helt op til alle krav i bygningsreglementet.

Tony Jensen fremhæver, at Termix-unitten allerede i monteringsfasen giver mærkbare fordele for VVS-firmaet. ”Vi sparer både montering af udeføler og indstilling af en elektronisk styreboks til hver unit, og det kan da helt klart ses på det samlede antal mandetimer på et projekt af den størrelse,” siger han.

”Gulvvarmen passer sig selv og giver maksimal komfort, fordi den skruer op og ned for vandmængden på en intelligent måde, der skaber en mere konstant oplevelse af at have den rigtige temperatur i hele boligen,” siger Tony Jensen, der har valgt den selv samme løsning til sit eget nybyggede hus. ”Jeg er ikke i tvivl om, at den type varmestyring vil blive den mest udbredte i fremtidens boligbyggerier med direkte fjernvarme,” siger han.

HVORFOR GEMINA TERMIX

Værdifuld sparring og hurtig reaktion

Det østjyske sneglehusprojekt er langt fra det første, hvor Kjellerup VVS arbejder tæt sammen med Gemina Termix. Og ifølge projektleder Tony Jensen bliver det heller ikke det sidste.

”Helt generelt laver de bare nogle gode produkter,” siger han og tilføjer: ”Samtidig kan jeg godt lide den fleksibilitet og vilje til at yde en god service, der altid præger vores samarbejde. De har næsten altid et svar på hånden, når jeg ringer med en eller anden udfordring – og har de ikke, så vender de meget hurtigt tilbage.”

Tony Jensen lægger desuden vægt på, at Gemina Termix med hans ord er særdeles løsningsorienterede. ”De er ret gode til det der med at tænke ud af boksen og finde nye løsninger på små og store udfordringer. For mig er det sådan noget, der kendetegner en god samarbejdspartner,” lyder den afsluttende salut fra Tony Jensen.

FAKTA OM SNEGLEHUSENE

Beliggenhed: Rødbedevej, Aarhus N
Etager: 1-4 etager
Areal: 9.500 m2
Byggeår: 2019-21


211 nybyggede lejeboliger i Aalborg får energirigtig fjernvarmeunit fra Gemina Termix




KOMFORT OG UDSIGT ER I TOP I NYT BOLIGBYGGERI PÅ SKALBORG BAKKE

Med HP Byg som totalentreprenør opfører CALUM et spændende boligbyggeri på toppen af Skalborg Bakke i det sydlige Aalborg. Det nye boligområde ligger som en grøn og naturskøn oase i det populære digterkvarter og er derfor meget betegnende blevet navngivet ”Oasen”. Beboerne i de 211 lejeboliger kan således glæde sig over, at den tidligere grusgrav, som bygningerne opføres rundt om, er blevet omdannet til et rekreativt område med privat søpark som det naturlige centrum for fællesskabet.

Frem for alt kan beboerne i alle størrelser lejligheder glæde sig over et byggeri, hvor bygherre, arkitekt og totalentreprenør fra ende til anden har sat kvalitet og komfort i højsædet. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at samtlige lejligheder har gulvvarme – og at der i kraft af den valgte fjernvarmeløsning fra Gemina Termix er optimal styring af såvel gulvvarmen som lejlighedens brugsvand.

HVORFOR GEMINA TERMIX?

Lille unit med stor effekt

Det er et af Aalborgs mest erfarne VVS-firmaer, Nørhalne VVS A/S, der udfører de samlede VVS-installationer i Oasen, og herfra fortæller Entrepriseleder Morten Carl-sen, at valget af fjernvarmeunit hurtigt faldt på den populære Termix VMTD Mini med blandekreds og trådløs gulvvarmestyring fra Danfoss.

”Gemina Termix blev valgt til opgaven, da vi vidste de var i stand til at levere et kvalitetsprodukt, hvor vandvarmer, blandekreds og styring er kombineret i én samlet løsning,” siger Morten Carlsen, der ikke mindst ved entrepriser med så mange boliger som i Oasen foretrækker en ”plug and play” totalløsning frem for at stykke installationen sammen af enkeltstående komponenter.

Foruden de installationspraktiske fordele og den høje leveringssikkerhed fra Gemina Termix lægger Morten Carlsen vægt på, at beboerne i Oasen får en energirigtig løsning af høj kvalitet. ”Med sin beskedne størrelse gør Termix VMTD Mini’en jo ikke meget væsen af sig, og takket være den store driftssikkerhed, vil det desuden være yderst begrænset, hvor meget den enkelte beboer skal forholde sig til unitten,” siger han og tilføjer: ”Den effektive TPV-regulator med tomgangsfunktion sikrer til gengæld, at beboerne oplever den positive effekt af Mini’en i deres energiforbrug, og ikke mindst ved, at de har varmt vand i alle armaturer, så snart de åbner for dem. Derved sparer de ikke alene energi, men også en stor mængde vand.”

De 211 Termix VMTD Mini opbl. er leveret med T16H+ pladeveksler, der sammen med TPV-regulatoren sikrer optimal afkøling på primærsiden. Dertil gør den trådløse Danfoss-styring det både nemt og effektivt for beboerne at regulere opvarmningen af de enkelte rum i lejligheden.

Klar i sommeren 2021

Det unikke boligprojekt troner på toppen af Skalborg Bakke og byder på en bred sammensætning af lejligheder fra velindrettede 2-værelses ungdomsboliger på 48 m2 til attraktive 4-værelses lejligheder på op til 117 m2. Ambitionen hos bygherren er da også, at man med Oasen vil opleve en mangfoldighed i beboernes alder, hvor det rekreative fællesområde, som alle lejligheder har udsyn til gennem store vinduespartier, vil skabe et unikt miljø. Og en sand oase.


Nyheder og Indlæg om Gulvvarmesystemer


Seneste om Gulvvarmesystemer




Cookie-indstillinger