Dampspærre
Dampspærre
Dampspærre. Det er meget vigtigt at montere dampspærre korrekt, ellers kan man som boligejer risikere, at fugt giver mug, råd eller skimmelsvamp i byggekonstruktionen. Indeluften tilføres vanddamp fra bygningens normale brug. En dampspærre er en komponent, der bruges til at begrænse eller forhindre passage af vanddamp gennem bygningsstrukturer. Det er en barriere, der er designet til at kontrollere dampstrømmen og forhindre kondensdannelse, hvilket kan føre til fugtskader og problemer med skimmelsvamp.
Leverandører af Dampspærre:
SKANACID A/S
Lunikvej 30A
2670 Greve
Tlf: 39 40 13 14
E-mail: mail@skanacid.dk
Sanistål
Håndværkervej 14
9000 Aalborg
Tlf.: 96 30 60 00
E-mail: sanistaal@sanistaal.dk
www.sanistaal.com
Würth Industri Danmark A/S
Merkurvej 5
6000 Kolding
Tlf.: 73 20 73 20
E-mail: salg@wuerthindustri.dk
Mere viden om Damspærre:
En dampspærre er normalt fremstillet af et materiale, der er tæt og vandtæt, såsom plastfolie eller en særlig type dampspærre. Den placeres normalt på den varme side af isoleringen, hvilket betyder på indersiden af bygningsstrukturen i de fleste klimaer.
Formålet med en dampspærre er at kontrollere dampstrømmen. Når vanddamp genereres inden for bygningsstrukturen, f.eks. gennem fugtproduktion fra menneskelig aktivitet, bruser, madlavning eller vaskeri, forsøger dampspærren at forhindre, at denne fugtighed trænger ind i vægge, lofter eller gulve. Dette hjælper med at forhindre fugtskader, herunder kondensdannelse og mulig skimmelsvampvækst, som kan være skadelig for både bygningsmaterialer og menneskers sundhed.
Det er vigtigt at installere og anvende dampspærren korrekt i overensstemmelse med lokale bygningsreglementer og anbefalinger. Dette for at opnå de bedste resultater og undgå eventuelle problemer, der kan opstå ved utilstrækkelig dampkontrol.
For en normalt opvarmet bolig anses et luftskifte på 0,3 - 0,5 gange i timen at være tilstrækkeligt. Den relative fugtighed er så af størrelsesordenen 30 - 60 % om vinteren. Et typisk tegn på for høj luftfugtighed er kondensdannelse på indersiden af termoruder eller forsatsvinduer.
Udover at kondensation af vanddamp fra rumluften kan ske på indvendige, kølige overflader som kuldebroer, kan kondens også finde sted i selve konstruktionen. For at undgå kondensation inde i en varmeisoleret konstruktion er det ofte nødvendigt at anbringe en lufttæt dampspærrende membran på den varme side af konstruktionen, altså inderst. Dampspærrens funktion er at bremse vanddampvandringer og dermed fjerne kondensfaren inde i konstruktionen. Det er væsentligt at dampspærren er tæt. Selv små huller i dampspærren vil ødelægge dens betydning.
Et synligt eksempel på kondensation i en konstruktion er dug på yderste rude i vinduer forsynet med forsatsvinduer med for ringe tætning. Dette undgås ved at sikre, at den inderste ramme er mere tæt end den yderste.
Fugt på kuldebroer kan give anledning til ødelagte overflader, skimmelvækst eller mørke støvansamlinger på indvendige fugtige overflader. Tilføres varm fugtig rumluft til konstruktionens indre, kan dette ligesom anden vandindtrængen medføre alvorlige bygningsskader. Det er fordi fugt er en afgørende faktor i forbindelse med svampeangreb. Sørg derfor for at holde den relative luftfugtighed nede gerne ved hjælp af udluftning.
Håndværkerne skal kunne være stolte af et veludført tætningsplan
Tætningsspecialisten Ljungdahl A/S dropper dampspærrefolier i genbrugsplast og vil sætte endnu mere fokus på vigtigheden af dampspærre og kvaliteten af dampspærreprodukterne i markedet, så de understøtter det håndværksmæssig godt udførte tætningsplan.
En korrekt monteret dampspærreløsning med de rigtige materialer er helt afgørende for en bygnings tæthed. Fejler materialerne eller er løsningen ikke udført korrekt, kan det føre til store energitab og svamp i konstruktionen.
Siden indførslen af bygningsreglementet for 2018, BR18, har tætningsplaner og bestemmelser fået langt mere opmærksomhed end tidligere. Men da det fortsat kun er 55 procent af alle huse, der består en Blower Door-test, tyder meget på, at dampspærre og tætningsplaner for konstruktionerne fortsat udgør et problem for byggebranchen. Det vil fuge- og tætningsspecialisten Ljungdahl A/Svære med til at lave om på.
– Håndværkerne skal føle stolthed ved en godt udført dampspærre på linje med andre traditionelle håndværker-færdigheder, som for eksempel det at være god til at fuge, lægge et plant og smukt gulv eller at lave den perfekte murkrone. Det vil vi slå et slag for og første skridt er at give dem de rette materialer at arbejde med, siger Thomas Vilmar, der er direktør i Ljungdahl A/S.
Når genbrug ikke er klimavenligt - Ljungdahl dropper dampspærrefolier i genbrugsplast
Når der skal vælges en dampspærreløsning, står valget typisk mellem produkter af jomfruelig plast eller produkter af genbrugsplast. Hos Ljungdahl har man i samarbejde med dampspærre-eksperterne fra Kliima dog taget et klart valg og har udviklet en ny dampspærrelinje, som kun består af jomfruelig plast. Det er der en særlig grund til, fortæller Morten Kudahl, der er medindehaver og produktansvarlig hos Kliima.
– Kun med 100 procent jomfrueligt materiale kan man være sikker på sammensætningen, kvaliteten og holdbarheden af dampspærre og opnå det bedste udgangspunkt for et godt indemiljø for bygningens brugere samt et resultat, der kan holde i mange år, siger Morten Kudahl.
I en undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut om PE foliers egenskaber konkluderer instituttet, at 40 procent af de undersøgte dampspærrer af genbrugsplast var defekte, hvilket ikke var tilfældet for nogen af de undersøgte dampspærrer af jomfrueligt materiale.
– At tænke i genbrug er ofte godt, og i dette tilfælde endda også billigere. Men med dampspærre af genbrugsfolier opvejer den lille prisforskel ikke den risiko, der følger med ved at købe et potentielt defekt materiale. Og skal dampspærren skiftes efter få år, er hele idéen med genbrug alligevel spildt, fortællerJohnny Lundgreen, som udover at undervise i dampspærre, vindspærre og undertag på Roskilde Tekniske Skole, også fagligt udtaler sig i ankesager i byggeriet.
Efteruddannelse og eksperthjælp
Johnny Lundgren er enig med Thomas Vilmar i, at det vil være godt for byggebranchen at give dampspærrerne endnu mere opmærksomhed.
– Generelt er danske håndværkere blevet bedre til at montere dampspærre, men der er fortsat brug for, at emnet bliver italesat. At dømme ud fra ankesagerne om utætte og beskadigede dampspærre, der fortsat er i byggeriet, kan jeg kun sige, at vi desværre er langt fra at være i mål. Vi bør arbejde på at hæve bundniveauet, siger Johnny Lundgreen.
