Altaner

Teknologisk Institut vil skabe et samlet overblik over forældede altaner, som kan være i nedstyrtningsfare. Ny app skal indsamle data samtidig med, at den kan fungere som tjekliste for rådgivere.

En ny app, udviklet til professionelle rådgivere, skal hjælpe med at kortlægge omfanget af skader på problematiske betonaltaner, som i dag er forældede. Mere specifikt er der tale om de såkaldte udkragede betonaltaner, som er udført med udliggerjern, som Teknologisk Institut estimerer, at der findes op til 50.000 af i Danmark.

I 2016 kollapsede en altan i Nykøbing Falster, hvor seks unge blev kvæstet, og i juli 2020 kollapsede en altan i Kolding, hvor fem unge faldt ned og flere fik alvorlige kvæstelser. Begge altaner var af typen udkragede betonaltaner med udliggerjern.

Bedre overblik over problemet
- Vores ambition er at den nye app kan give et bedre overblik over problemet med netop den type altaner. Altanerne er mere end 50 år gamle og byggemåden er grundlæggende dårlig. De udliggerjern, som udgør altanens bæreevne, kan være tæret næsten helt væk, uden der er synlige tegn på dette, hvilket gør at de kan være i fare for nedstyrtning ved belastning, forklarer Allan Skydsbæk Hansen fra Teknologisk Institut, som har været med til at udvikle den nye app, [al[tan.

At specialisterne på Teknologisk Institut har valgt at udvikle en app, skyldes bl.a., at der mangler data og en ensretning af skadesregistrering af de udkragede altaner.

- Det er vigtigt at få et samlet overblik over problemets omfang. Vi har udviklet [al[tan for at understøtte opsamling og evaluering af data på tværs af branchen. Og så håber vi, at [al[tan kan være med til at forbedre kvaliteten og effektiviteten i rådgiverens arbejde med at registrere og analysere data fra tilstandsundersøgelser, som er foretaget på altaner med udliggerjern/stålprofiler, siger Allan Skydsbæk Hansen. 

Når den professionelle rådgiver benytter app'en skal den pågældende indtaste data om altanen, såsom geometri, skader og opmålinger af de korroderede udliggerjern. Baseret på disse informationer kan appen beregne bæreevnen af de enkelte udliggerjern under hensyntagen til korrosionsgraden og generere en rapport, der kan indgå i rådgiverens vurdering af altanens tilstand, restlevetid og reparationsbehov. Derved kan rådgiveren selv benytte app'en som en tjekliste.

Store udfordringer med altantypen
Det var igennem projektet K-Altan, som Teknologisk Institut gennemførte i 2022, og som var finansieret af Grundejernes Investeringsfond (GI), at Teknologisk Institut dokumenterede, at der er store udfordringer med tilstanden af udliggerjernene i denne type altan.

- I projektet undersøgte vi dengang ca. 100 altaner, fordelt på fem ejendomme, spredt geografisk rundt i Danmark. På hver altan gennemførte vi visuel inspektion af altan og murværk, scanninger for lokalisering af udliggerjern på altanpladen og antallet, akustikkontrol med hammer for løs/skruk beton på oversiden, ophugning til alle udliggerjern, registrering af korrosionsgrad og endelig tværsnitsreduktion på alle udliggerjern, fortæller Allan Skydsbæk Hansen.

Den visuelle registrering viste, at 58 ud af de 100 undersøgte altaner, havde visuelle skader i form af fx revner i belægning. På de resterende 42 altaner var der ingen visuelle tegn på skader eller revnedannelser på altanen eller murværket. Men ved nærmere undersøgelse, viste det sig, at en stor del at de visuelt intakte altaner havde svagheder, som blev opdaget ved nærmere undersøgelse.

- Vi var overraskede over at det var så stor en andel af de visuelt intakte altaner, som havde udliggerjern med fremskreden/svær korrosion og dermed også en vis reduktion af bæreevnen. Derfor er det ønskværdigt med både bedre data og en mere ensartet måde at opsamle disse på, og det kickstartede udviklingen af den app, som i dag er klar til download, siger Allan Skydsbæk Hansen.

Opsamler kvalitetsdata
[al[tan er udviklet til og for professionelle rådgivere. Før den første anvendelse af [al[tan skal rådgiveren gennem en præsentation og introduktion til brugen af appen på et fysisk eller virtuelt møde, så man er sikker på at rådgiveren opnår en grundig forståelse for, hvordan [al[tan fungerer, og hvordan den skal bruges,

- Det er vigtigt, både fordi det ikke er alle og enhver, som kan udføre tilstandsvurdering af altaner og også for at sikre, at vi opsamler kvalitetsdata. forklarer Allan Skydsbæk Hansen, som håber, at appen bliver et uundværligt værktøj for alle professionelle, som laver tilstandsvurderinger af udkragede altaner med udliggerjern.

- Det er klart, at jo flere der anvender appen, jo bedre data får vi. Derfor håber vi selvfølgelig, at rådgiverne vil tage appen til sig. Det vil også være et vigtigt led i at få bedre styr på og overblik over altansikkerheden i Danmark, slutter Allan Skydsbæk Hansen.

[al[tan er udviklet som en del af resultatkontrakten Digitale teknologier til bæredygtig drift og vedligehold af bygninger og anlægskonstruktioner, støttet af Uddannelses- og forskningsstyrelsen.

Læs mere om den nye app via dette link.  

Læs om undersøgelsen af altansikkerhed via dette link. 

Visuel inspektion kan ikke garantere sikkerheden på gamle betonaltaner med udliggerjern, viser ny undersøgelse fra Teknologisk Institut. Derfor anbefaler Instituttet revideret undersøgelsesmetode for gamle altaner.

Selv om en gammel betonaltan med udliggerjern på overfladen er uden synlige skader, er det ikke en garanti for at de bærende udliggerjern i altanen ikke er tæret, og altanen derfor kan være usikker. Derfor bør bygningsejere af ejendomme med gamle betonaltaner med udliggerjern overveje at undersøge deres altaner ved hjælp af den såkaldte reviderede kaskademodel.

Det er konklusionen af det projekt, som Teknologisk Institut har udført sammen med Ejendom Danmark, Danske Udlejere og med støtte fra Grundejernes Investeringsfond. Teknologisk Institut har foretaget et estimat af antallet af altaner i Danmark, og der skønnes at være op mod 50.000 altaner af denne type, som kan være potentielt usikre, fordi udliggerjernene, som bærer altanen på ejendommens facade kan være tæret og altanen derved har en reduceret bæreevne. Baggrunden for projektet er bl.a. to alvorlige altankollaps i henholdsvis 2016 og 2020, hvor flere blev kvæstede, fordi altanen pludseligt brød sammen.

100 altaner undersøgt
I projektet har Teknologisk Institut lavet en grundig undersøgelse af 100 altaner, fordelt på fem ejendomme, spredt geografisk rundt i Danmark. Undersøgelserne viste, at 58 ud af de 100 undersøgte altaner, havde synlige skader i form af fx revner i belægningen. På de resterende 42 altaner var der ingen synlige tegn på skader eller revnedannelser på altanen eller murværket omkring altanen. På disse blev der alligevel fundet omfattende korrosion på et eller flere udliggerjern på 17 af altanerne. Dette svarer til 40 procent af de synligt intakte altaner. De destruktive undersøgelser bestod af at de bærende udliggerjern blev blotlagt ved, at betonen omkring jernet blev hugget væk.

- Mange gange forekommer tæring på udliggerjernene bag facaden og er derved ikke synligt. Men det var dog alligevel overraskende, at det var så stor en andel af de visuelt intakte altaner, som har udliggerjern, med fremskreden tæring og dermed også har en vis reduktion af bæreevnen. En mulig forklaring kan også være løbende æstetiske overfladereparationer af altanerne, siger sektionsleder Allan Skydsbæk Hansen, Teknologisk Institut.

Kaskademodel
Der findes i dag ikke en troværdig alternativ undersøgelsesmetode til destruktiv ophugning af en altan med udliggerjern for at klarlægge om udliggerjernene er tæret i det skjulte. Derfor har Teknologisk Institut undersøgt, om en såkaldt kaskademodel med fordel kan benyttes til at vurdere, hvor omfattende undersøgelser det kan betale sig at foretage på en gammel ejendom med altaner med udliggerjern - før der træffes beslutning om altanrenovering eller udskiftning af de gamle altaner på grund af tæring.

Ved en kaskademodel underkaster man trinvis en ejendoms altaner for destruktive undersøgelser af udliggerjernenes tilstand – indtil man får en databaseret vurdering af om hele ejendommens altaner skal udskiftes eller renoveres.

Hvis en indledende stikprøveundersøgelse, som er første trin i kaskaden, viser, at tilstanden af udliggerjernene er dårlig, så vil det ifølge Teknologisk Institut sjældent være økonomisk rentabelt for bygningsejeren at bruge yderligere ressourcer på at undersøge de resterende altaner i ejendommen. Her vil udskiftning - eller muligvis renovering - af de pågældende altaner, statistisk set ud fra undersøgelserne i projektet, være den mest optimale løsning – både sikkerhedsmæssigt og økonomisk.

- Stikprøvevise undersøgelser kan dog udelukkende bruges til at kassere altaner i en ejendom - og ikke til at godkende dem. Ønsker man at renovere altanerne er det vigtigt at alle altaner i ejendommen undersøges. Det er desuden vigtigt at påpege, at blot fordi vi ser fremskreden korrosion på udliggerjern, så er det ikke ensbetydende med, at altanen nødvendigvis vil kollapse, hvis der kommer stor last på den. Samtidig er det dog også vigtigt at påpege, at når vi ser fremskreden korrosion/tæring på udliggerjern, så er altanernes tilstand og holdbarhed forringet. Derfor bør man som bygningsejer overveje udskiftning eller renovering, siger Allan Skydsbæk Hansen.

"K-alTAN - Kaskademodel vs. totalkontrol til eftersyn af altaner" er finansieret af Grundejernes Investeringsfond og udført af Teknologisk Institut i samarbejde med EjendomDanmark og Danske Udlejere. 

Læs mere om undersøgelsen her

Et nyt koncept for altaner udfordrer nu alle de hidtil kendte standardløsninger og byder på markante fordele for danske arkitekter, entreprenører og boligforeninger.

Hi-Con lancerer nemlig de nye 'koncept-altaner', som er Danmarks første serieproducerede standard-altaner af ultra højstyrkebeton. Dette materiale giver altanerne nogle helt enestående egenskaber med hensyn til design, vægt, levetid og vedligeholdelse, og de kan nu for første gang konkurrere på prisen med de normalt billigere stålløsninger.

Hi-Con er beliggende i Hjallerup og er specialister i fremstilling af altaner, trapper, broer og facader i ultra højstyrkebeton. Hidtil har Hi-Con udelukkende leveret skræddersyede løsninger, men med 'koncept-altanerne' åbnes der nu op for, at dette unikke materiale kan få en betydelig større udbredelse i dansk byggeri.

Ultra højstyrkebeton er en speciel betontype, der er karakteristisk ved at have væsentlig større styrke og tæthed end almindelig beton. Dette er et kæmpe plus, når det gælder altaner. For arkitekter åbner det nye muligheder for at skabe lettere, slankere og mere elegante løsninger. For entreprenører og håndværkere vil de slankere elementers lavere vægt give praktiske fordele i form af en hurtigere og enklere montage. Og for boligselskaberne er der store gevinster i såvel økonomi som drift, fordi materialets levetid er på over 100 år, og der skal ikke foretages nogen vedligeholdelse af konstruktionen i hele denne periode.

'Koncept-altanerne' er CE-mærkede og tilbydes i størrelser på op til 2 x 5 meter og i pladetykkelser helt ned til 65 millimeter. De fremstilles af helstøbt ultra højstyrkebeton i farverne grå eller lys, og de tilbydes med fire forskellige overfladestukturer. Som udgangspunkt leveres 'koncept-altanerne' med tilhørende beslag, men de kan også indgå i en pakkeløsning, hvor værn og montage er inkluderet.

Mindre klimabelastning

Altaner af ultra højstyrkebeton giver omkring 25 procent mindre CO2-udledning i sammenligning med tilsvarende løsninger af almindelig beton. Det skyldes, at materialeforbruget på grund af den ekstreme styrke og tæthed kan reduceres med op mod 50 procent. De slankere og lettere konstruktioner giver også ekstra bæredygtige fordele i form af mindre krav til beslag på bygningen, mindre kraner til montage samt færre lastbiler til transport. Elementernes lange levetid på over 100 år uden nogen form for konstruktiv vedligeholdelse bidrager også til en mindre klimabelastning.