Dansk crowdfunding-succes går i luften

Dette billede illustrere Dansk crowdfunding-succes går i luften

Nu er dagen endelig kommet, hvor produktet lanceres på det danske marked.

I dag er en stor dag for holdet bag ICEBREAKER. De seneste tre år har teamet, med iværksætter Kim Jensen i front, arbejdet intenst på at revolutionere isterningemarkedet. Resultatet er ICEBREAKER, som er en håndholdt isterningemaskine, der bryder med den traditionelle tankegang om isterninger.

Projektet er finansieret via crowdfunding-platformen Kickstarter, og allerede dengang tegnede det godt. Interessen var stor, og 3700 ICEBREAKERs blev solgt, inden produktet gik i produktion. Nu er ICEBREAKER klar til at gøre indtog på det danske marked – bl.a. hos førende detailkæder som Bahne, Sinnerup og udvalgte Kop & Kande-butikker.

– Jeg er enormt stolt over, at vi nu er klar til at lancere ICEBREAKER. Et produkt, som hele mit team har knoklet for at gøre til en realitet. Vi har på intet tidspunkt gået på kompromis med teknologi, funktionalitet eller design, og nu er vi endelig klar til at introducere ICEBREAKER for første gang i Danmark, siger den nordjyske iværksætter Kim Jensen, som har stiftet ICEBREAKER Nordic ApS.
Med ICEBREAKER er det en selvfølge altid at have let adgang til isterninger. Den kan indgå som en fast del af middagsbordet og bidrage til ekstra luksus i hverdagen. Et simpelt koncept – men selv det enkle kan vise sig at tage tid at udvikle, designe og producere.

– Selvom det er tre år siden, jeg gik i gang med at realisere min drøm om at revolutionere isterningemarkedet, har det taget tid at nå dertil, hvor vi er i dag. ICEBREAKER skal være nem at bruge for alle, og derfor har hele udviklingsprocessen været kompliceret for netop at ende ud med et produkt, der både er simpelt at anvende og samtidig er i tråd med den nordiske designstil, forklarer Kim Jensen.

Alt eller intet
Starten på ICEBREAKER blev indledt, da Kim Jensen tog det store skridt og forlod sin lederstilling i Novo Nordisk. Han var godt tilfreds med sit arbejde, men den indre iværksætterdrøm voksede sig større og større.

– Jeg var rigtig glad for min stilling hos Novo Nordisk, men jeg kunne ikke slippe tanken om den håndholdte isterningemaskine. Jeg tænkte hele tiden, at der nok kom én og snuppede idéen før mig, men da det ikke skete, blev jeg simpelthen nødt til at forfølge drømmen og kaste mig ud i det, fortæller Kim Jensen.
Nu er ICEBREAKER i handlen, og selvom det har krævet hårdt arbejde at nå i mål, har Kim Jensen formået at holde gejsten oppe.

– Jeg har hele tiden brændt for, at det her projekt skulle lykkes. Derfor ser jeg det heller ikke som et arbejde, for det er lysten, der driver værket. Og her har det selvfølgelig været godt at have et motiveret team bag mig, når der opstår udfordringer. Sammen er vi isbevægelsen, fordi vi rykker på de traditionelle tanker om brugen af isterninger, slutter Kim Jensen.
Rejsen med ICEBREAKER starter i år på det danske marked, men med 8 patenter fordelt på 10 lande er ambitionerne høje, og Kim Jensen har konkrete planer om at udvide til resten af verden. Lige nu er det største fokus dog på den danske lancering, som bliver en del af den kommende julehandel.

Fakta om ICEBREAKER
– Tre enkle steps: 1. fyld med vand, 2. læg på frys og 3. server
– Isen serveres ved at dreje toppen med et ”twist”
– Naturlig del af middagsbordet
– Fås i fire unikke farver
– Designet af den danske arkitekt og designer Henrik Bønnelycke, Bonnelycke mdd
– Hver ICEBREAKER producerer 12 isterninger
– Forhandles bl.a. i Bahne, Sinnerup og udvalgte Kop & Kande-butikker

Læs mere om ICEBREAKER her: myicebreaker.com

LÆS også: SCANCON Encoders introducerer NEMA 56C-face Encoder
Dansk crowdfunding-succes går i luften's Firmaprofil
Cookie-indstillinger