Panasonic – Kære virksomheder, stop nu pengespild på standardløsninger

Af Stefan Pettersson, nordisk chef, Panasonic Computer Product Solutions

Hvis de i stedet tænker i skræddersyede løsninger sammen med de medarbejdere, der skal bruge dem, giver det mere for pengene, effektive arbejdsgange og et langt højere afkast på lang sigt.

Jeg har undret mig ret meget på det seneste. Efterhånden som håndholdte enheder og robuste tablets bliver mere almindeligt i erhvervssammenhæng, ser jeg, at virksomheder igen og igen begår de samme fejl, når de investerer i tablet-løsninger. Alt for ofte ligger fokus ikke på at udvikle løsninger, der passer specifikt til medarbejdernes reelle behov, men i stedet på indkøbsomkostninger her og nu. Et fokus der risikerer at spænde ben for, at investeringen bliver langsigtet med et godt afkast. Ja, det skal jeg selvfølgelig også mene, som nordisk chef for Panasonic Computer Product Solutions, men alene af den grund, så har jeg også utallige gange oplevet, at virksomheder banker på døren med standardløsninger, som de senere vil have tilpasset til deres unikke behov. Og det er en dyr og nogen gange umulig opgave at løse.

Inddrag brugerne i indkøbet
Det kan virke banalt, men tænk på brugssituationen og inddrag de medarbejdere, der skal bruge løsningen. Tal med dem om, hvordan de får mest ud af enheden, om de oplever problemer, de gerne vil have løst og hvilke tilpasningskrav, de ellers må have brug for. Eksempelvis har jeg været ude for, at en fastfoodkæde havde brug for fingeraftrykslæsere eftermonteret, så det blev nemmere og hurtigere for personalet at tage i mod bestillinger eller som AA, der skulle bruge monterbare robuste tablets i patruljebilerne med indbygget drejearm – en løsning vi faktisk skulle skræddersy fra bunden for at den kunne skabe langsigtet værdi.
 
Tænk i brugssituationer og montering
Selv små justeringer og tilpasninger kan gøre en stor forskel. Det kan være tilpasninger til at transportere og bruge enheden, software til styring af sikkerhed og indhold eller en tilpasning til det omkringliggende miljø, såsom indkøb af en robust tablet til brug i logistikvirksomheder eller til postsortering. Eksempelvis viser tal fra analysevirksomheden IDC, at kun 19 procent af business tablets er monterede, og kun 23 procent af de adspurgte overvejer at montere.  Det svarer vel egentligt til at give dine medarbejdere en computer, men ikke noget skrivebord.
 
Der er ingen tvivl om, at de seneste års udrulning af tabletteknologi kan øge produktiviteten i mange brancher, men for virkelig at høste fordelene skal virksomhederne tænke langsigtet og skræddersy løsningerne til medarbejdernes behov. Det er langt den bedste måde til at tablet-investeringen rent faktisk medfører øget produktivitet og afkast.

Cookie-indstillinger