Milwaukee introducerer hårdført arbejdstøj til den nordiske byggeplads

Et sortiment i M12-systemet, som nu tæller 6 forskellige modeller. Nu lancerer Milwaukee® en ny serie af ekstremt hårdført arbejdstøj uden batterier, som er designet til at holde længere og bedre end noget andet arbejdstøj på markedet.

“Hos Milwaukee® begynder vi altid med omfattende undersøgelser på arbejdspladserne for at blive eksperter i de forskellige fag. Efter mange års samarbejde med håndværkere der arbejder i koldt vejr, fandt vi en række fælles problemer, som fik os til at udvide vores fokus for at forstå, hvordan man klæder sig på, hvilke lag man bruger samt de mest populære beklædningsdele på byggepladsen. Den forståelse, vi fik fra disse undersøgelser, har været altafgørende for det produktdesign, vi lancerer i 2017”, siger Tobias Jönsson, Junior Trade Product Manager hos Milwaukee®. “Introduktionen af vores serie af arbejdstøj afspejler Milwaukee®s konstante fokus på at levere fagorienterede løsninger. I mange årtier har håndværkere været tvunget til at vælge mellem holdbarhed og mobilitet. Milwaukee® har stærkt fokus på at levere produkter, der holder længere end det eksisterende arbejdstøj på markedet, og som gør det nemt for håndværkere at bevare komforten under arbejdet.”

Milwaukees arbejdsjakker er skabt til håndværkere, der har brug for isoleret arbejdstøj, der kan holde til omgivelserne uden at føles klodset eller begrænsende i arbejdet. Det solide GRIDIRON™-polyester forstærker områder med typisk høj slitage og er 3 gange mere holdbart over for slid og iturivning end standard 340g-bomuld og så fylder det 25 % mindre. Store, nittede og forstærkede universallommer og en rustbeskyttet metal-lynlås giver ekstra holdbarhed og forhindrer typisk forekommende produktfejl. Jakkerne er udviklet til at maksimere produktiviteten med høj bevægelsesfrihed takket være FREEFLEX™- materiale i områderne der kræver mobilitet.

Milwaukee® WorkSkin™ er en funktionstøje der fungerer som et basislag til koldt vejr og er konstrueret til dig der laver fysisk hårdt arbejde i kolde omgivelser. I modsætning til bomuld har funktionstøjen svedabsorberende zoner under armene og over den øverste del af ryggen, så fugten hurtigt transporteres væk fra svedområderne, så man undgår fugtighed og nedkøling af kroppen. I modsætning til alm. sportsbeklædning modstår det holdbare stof fnugdannelse og bekæmper lugtgener som forkorter produktets levetid. Når WorkSkin™ bæres under de udvendige lag, regulerer det kropstemperaturen og sørger for at håndværkeren kan holde sig tør og varm.

Både under, før og efter arbejdet giver Milwaukee®s Heavy Duty-arbejdstøj brugerne den nødvendige holdbarhed og komfort uden at gå på kompromis med produktiviteten.

Se Leverandører af Arbejdstøj
Cookie-indstillinger