Aruba bringer core switching ind i ny tidsalder og udfordrer konkurrenterne på pris

Dette billede illustrere Aruba bringer core switching ind i ny tidsalder og udfordrer konkurrenterne på pris

Det råder Aruba nu bod på med Aruba 8400 Core Switch og et operativsystem, der muliggør forbedret overblik og avancerede analysemuligheder samt frihedsskabende muligheder for automatisering og integration med andre systemer og applikationer. Samtidig udfordrer Aruba konkurrenterne med en pris, der ligger markant under lignede produkter på markedet.
 
Aruba lancerer en ny enterprise core og aggregerings-switch og branchens mest avancerede operativsystem, ArubaOS-CX, som er designet til at imødegå kravene fra øget mobilitet, cloud-baserede netværk og ændrede trafikmønstre, der er drevet af den massive flodbølge af datakilder og udviklingen inden for IoT.
 
Udviklingen inden for core switch teknologien har hidtil ikke fulgt med den stærkt øgede kompleksitet og det stigende behov for overblik, indsigter og hurtig fejlretning – samt ikke mindst den sikkerhedsudfordring, eksplosionen i antallet af IoT-enheder udgør. Det råder Aruba nu bod på med en løsning, der desuden giver bedre muligheder for automatisering og integration og dermed giver virksomheder den agilitet, de har behov for, når de begiver sig ud i øget mobilitet, cloud og IoT.
 
“Vi giver med det her produkt virksomheder mulighed for at automatisere fejlfinding og løse problemer lynhurtigt, så de kan sikre et sikkert og stabilt netværk for deres brugere. Aruba 8400 gør det muligt at reducere behovet for manuel håndtering, så it-afdelingen kan fokusere på andre og mere forretningskritiske aktiviteter. Samtidig ligger vi prismæssigt markant under lignende produkter, så på mange parametre vil Aruba 8400 være en god investering for en it-chef, ” forklarer Morten Gransøe, der er landechef for Aruba i Danmark.
 
Automatiseret fejlløsning og fleksibel integration med andre systemer
Den mest unikke innovation i Aruba 8400 er operativsystemet ArubaOS-CX, som fungerer som switchens hjerne og automatiserer og simplificerer mange kritiske og komplekse netværksopgaver. Operativsystemet gør det muligt for it-afdelingen nemt at overskue netværk, systemer, applikationer og sikkerhedsrelaterede aktiviteter med simpel regel-baseret monitorering og automatiseret korrelation af netværksaktiviteter. Desuden giver en native tidsserie-database kombineret med event korrelation mulighed for med det samme at opdage problemer, analysere trends og forudsige eller undgå problemer, der kan føre til scale, sikkerhedsudfordringer eller flaskehalse.
 
Morten Gransøe forklarer: ”Med de eksisterende switches på markedet bliver it-afdelinger og netværksansvarlige nødt til at fejlfinde på bagkant og desuden løse problemer med traditionelle værktøjer som CLI og SNMP, hvilket kan være en tidsrøver og dyrt for forretningen. Aruba 8400 giver mulighed for en øjeblikkelig løsning via sin programmerbarhed og nemme policy-baserede integration med værktøjer til netværksmonitorering samt performance og sikkerhedsstyring.”
 
Aruba 8400 er 100 % programmerbar via en indbygget Python interpreter og REST-baserede API’er til en hvilken som helst funktion. Det muliggør nem integration og vedvarende fleksibilitet med både infrastruktur og applikationer

Cookie-indstillinger