Trykmåling – Hygiejniske opgaver

Et af de områder, hvor udbredelsen af denne type udstyr er allerstørst, er indenfor fødevare og farmaceutisk industri, her gør rengøringskrav at døde zoner, hvor bakterier kan ”gemme sig”, skal undgås.

Døde zoner opstår ved pludselige ændringer i rørdiameteren eller ved blinde ender på rør. Et hygiejnisk design af målepunktet skal derfor sigte mod at undgå døde zoner, og her er skillemembranen vigtig da den giver mulighed for at få en plan overgang mellem måleudstyr og medie.

Problematikken opstår dog i forbindelse med små rørdimensioner fra DN10 til DN32mm, hvor der kræves en skillemembran, med en vis diameter, for at kunne få en stabil måling af trykket i laverer måleområder.

Rørmembranen (se billede til højre)
Rørmembraner er perfekt egnet til brug med strømmende medier. Da membranen er en fuldstændig integreret del af proceslinjen, kan målingerne ikke forårsage nogen turbulens, hjørner, døde rum eller andre forhindringer for mediets bevægelse.

Denne type af membranforsatsen består af et cylindrisk rørstykke, som indeholder en indsvejst tyndvægget rør membran. Rørstykket med in-line forsatsen installeres derefter direkte i rørledningen mellem to procestilslutninger (flanger, clamp el. lign.), hvorved studse og modflanger for montage af trykmåleren undgås.

Ved at fremstille in-line forsatsene til forskellige nominelle diametre vil disse kunne vælges så de passer til rørdimensionerne i det resterende system.

Trykområdet går op til 400 bar, men det aktuelle tryk afhænger selvfølgelig af de valgte flangetilslutninger – atter indenfor temperaturgrænsen ved +400 °C.

ASEPTconnect
ASEPTconnect er en ny måde at montere standardtransmittere til tryk- og temperaturmåling Inline, og samtidig sikre hygiejnisk drift og grundig rengøring/sterilisering (CIP og SIP procedurer). Enheden velegnet til både tryk- og temperaturmålere, der er forsynet med en clamp tilslutning DN 50,5 iht. DIN 11864-3, model A. Konstruktionen sikrer en overgang fri for døde zoner i målerør fra DN10 til DN32mm, samtidig med de fordele en større membran giver, mulighed for lavere måleområder og mindre temperaturfølsomhed, bibeholdes.

Tilslutning mellem ASEPTconnect og det øvrige rørsystem er enten en orbital svejsning, eller en clampforbindelse, for begge løsninger gælder det at rørdiametre ifølge DIN 11866 sikrer kompatibilitet med en lang række systemer, der udover DIN design også dækker ISO og tommer diametre.

Enheden er fremstillet helt i rustfrit stål (EN 1.4435, AES 316) og har en delta-ferrit indhold på mindre end 0,5%, hvilket gør ASEPTconnect velegnet til alle processer indenfor produktion af lægemidler og bioteknologi, men opfylder selvfølgelig også kravene indenfor fremstilling af føde- og drikkevarer, samt særlige afsnit indenfor den kemiske industri.

Leverandører af Trykmåling
Cookie-indstillinger