Skal der flere vindmøllelig på marken?

Helt nødvendige initiativer druknede i politiske drillerier og mange udokumenterede påstande. Men det var fremtiden for vindkraften, der fyldte mest i formandens beretning.
 
Status på vindkraften i dagens Danmark er i følge Kristian Jakobsen, at:
·           Aktivitetsniveauet i mange kommuner er faldet i takt med at kommunevalget rykker nærmere. Kun 14 af landets 98 kommuner stillede møller op i 2016.
·           Den længe ventede helbredsundersøgelse, som Christiansborg bestilte fra Kræftens Bekæmpelse, er forsinket, og der hersker tvivl om, hvorvidt den overhovedet vil indeholde konkrete konklusioner og anbefalinger.
·           Undersøgelsen er dog langt fra så forsinket som den skatte- og afgiftsanalyse der blev aftalt mellem forligspartierne i 2012, og som skulle have været færdig i 2014. Den er igen, igen udskudt – nu til sommeren 2017.
·           Endelig lever danske projektudviklere i fortsat uvidenhed om rammevilkårene for nye møller for perioden efter 20. februar 2018.
 
”Hvis man ikke kan nå til enighed om rammevilkårene inden sommerferien, er der stor sandsynlighed for, at spørgsmålet om landmøllernes fremtid bliver fedtet ind i efterårets politiske debat om en ny energiaftale for perioden efter 2020. Det kunne meget let sætte markedet for landvindmøller i Danmark i stå i mange år,” advarede Kristian Jakobsen og fortsatte: ”Derfor er det glædeligt, at energi-, forsynings,- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt klart har udtrykt, at han ønsker at holde diskussionen om nye landmøllevilkår adskilt fra forhandlingerne om en ny energiaftale, men jeg kunne godt tænke mig et noget højere tempo fra regeringens side,” sagde formanden.
 
Danmarks Vindmølleforening har foreslået en reform af vilkårene for landvind bestående af fire overordnede elementer. Belært af bitter erfaring fra sidste års PSO-debat, gjorde formanden meget ud af at understrege for medlemmerne, at ”alle elementerne i Danmarks Vindmølleforenings forslag – et udbud over en fast afregning; en overgangsordning baseret på en godkendt lokalplan; en undtagelse for projekter under 18 MW; og en moderniseringsordning hvor tilskud forlænges ud over 20 år – er forenelige med EU’s konkurrenceregler. Det ved vi, fordi EU-kommissionen allerede har godkendt lignende ordninger i andre lande, blandt andre i Tyskland,” sagde Kristian Jakobsen.
 
Danmarks Vindmølleforenings medlemmer producerer tilsammen omtrent 30 procent af Danmarks elektricitet, med både havmøller og landmøller. Selvom det fortsat er dyrere at producere havmøllestrøm i forhold til landmøllestrøm, er begge teknologier nu billigere end fossile brændsler og atomkraft. Men, understregede Kristian Jakobsen, den billigste energi i Danmark er den, der produceres på eksisterende landmøller.
 
Ved udgangen af 2022 vil langt over halvdelen af landmøllekapaciteten have forladt teenage-årene. Dermed vil 15 procent af hele Danmarks elproduktion komme fra over 20 år gamle vindmøller. Med mindre priserne retter sig, eller der politisk gribes ind for at fastholde produktionen, må det forventes, at en stor del af den kapacitet vil blive taget ned.
 
”Sidst vi var samlet til årsmøde, fortalte ministeren os, at den grønne omstilling skal være omkostningseffektiv. Jeg håber, han husker de ord. For hvis han og regeringen vil nå Trekløver-regeringens nye målsætning om 50 procent vedvarende energi billigst muligt, må den fremlægge et forslag, der gør de eksisterende møller i stand til at overleve den forhåbentlig forbigående periode med historisk lave elpriser,” lød opfordringen fra Kristian Jakobsen, som fortsatte:
 
”Der skal tilsyneladende flere vindmøllelig på markerne, før man tager truslen fra de lave elpriser alvorligt. Til gengæld er man parat til at give Maersk og de udenlandske olieselskaber Shell og Chevron milliarder af kroner til at levetidsforlænge Tyra-feltet i Nordsøen, angiveligt på grund af lave oliepriser,” sagde han.
 
Olieprisen ligger stadig langt over det niveau på 22 dollar stigende til 36 dollar i 2042, som var forudsætningen i Nordsøaftalen fra 2003. Afregningen for vindmøllestrøm har det seneste år i gennemsnit ligget på under halvdelen af de 40 øre/kWh i 2017, som er forudsat i Energiaftalen. ”Med den pris, ville de ældre vindmøller næsten kunne leve evigt uden en øre i støtte,” mente formanden.