Debatindlæg – Danmark kan rykke med robotter – hvis vi forstår at bruge dem

Vi skal også træne den danske arbejdsstyrke i at se og bruge mulighederne i moderne automationsteknologi; Alt for få medarbejdere har de kompetencer og erfaringer, der kan sætte turbo på udviklingen og placere Danmark i en vinderposition i det globale robotkapløb. 

Af Tom Togsverd, formand for Innovationsnetværket RoboCluster

I 00’erne gjorde mange danske produktionsvirksomheder deres erfaringer med at flytte produktionen – eller outsource dele af den – til lande, hvor arbejdskraften var billigere.

Nogle gjorde sig gode erfaringer. For andre blev de dyrekøbte. For Danmark som helhed betød det tab af arbejdspladser – og skatteindtægter – i et samfund, der samtidig står med udsigter til en fremtid, hvor mere arbejde skal udføres af færre.

I dag er trenden ved at blive en anden. Stadig flere danske virksomheder har flyttet produktionen hjem fra udlandet igen, og investerer nu i stedet i rentabel produktion, hvor mennesker og robotter samarbejder. Og flere robotter i dansk industri vil kunne trække endnu mere produktion tilbage til Danmark – men kun hvis tilstrækkeligt mange danskere mestrer at bruge dem.

Som den samlende kraft bag Danmarks blomstrende robotklynge af robotudviklere, -forskere og brugere i industrien involverer vi i RoboCluster os gerne i en landsdækkende robotkompetence-oprustning. Sammen med Industrisamarbejdet, DIRA og Dansk Automationsselskab tager vi derfor første skridt og inviterer i efteråret 2016 til robot-introkurser Jylland, på Fyn og i hovedstadsområdet.

Antallet af robotter på produktionsgulvene vokser markant  på globalt plan i disse år. Ifølge robotsammenslutningen IFR blev der i 2015 solgt mere 240.000 industrielle robotter på verdensplan.

At indpasse robotter og anden automationsteknologi er som oftest forbundet med en decideret transformation af virksomheden. Automatisering lykkes derfor bedst, når alle medarbejdere er med på, hvordan de nye produktionsmetoder ændrer på både processer og arbejdsgange. Robotinvesteringer tjener sig først for alvor hjem, når vi fuldt ud udnytter potentialet i teknologien.

Derfor skal vi alle flytte os kompetencemæssigt i kraft af den heftige udvikling inden for automationsteknologi. Det undgår ingen. Men vi skal ikke alle være højtuddannede roboteksperter; der er brug for robotkompetencer på mange forskellige niveauer. Nogle skal være kompetente til at se oplagte automatiseringsmuligheder, til at bygge automationsløsningerne, til at installere og programmere dem og sidst men ikke mindst: Næsten enhver kan indstille sig på at skulle blive kompetent til at betjene forskellige typer robotter i deres job i nær fremtid.

I den danske industri har mange virksomheder erkendt dette robot-opkvalificeringsbehov. Hver 3. virksomhed i den danske industri vurderer, at de inden for 2 år kommer til at mangle kompetencer i indkøring af nye robotter. Det viser en ny analyse fra Dansk Metal og DI.

Danmark indtager en 5. plads på verdensranglisten over robot-udbredelse. Men der er stadig rigeligt plads til flere jobskabende robotter. 60 procent af de mindre virksomheder her i landet har endnu ikke taget automatisering til sig. De har åbenbart næsen så dybt nede i driftsporet, at de glemmer at kigge op – hvilket svarer til at køre i bil og kun se på instrumentbrættet, men uden at holde øje med vejen frem.

Begrundelserne er mange: Det er for dyrt. Det, vi laver, er alt for forskelligt til, at det kan svare sig at sætte robotter til at lave det. Vi har ikke forstand på at programmere robotter. Det er meget hurtigere at gøre det manuelt.

Det er ikke bare ærgerligt, det er forkert. Det grunder i en kortsigtet tankegang, som tager afsæt i gårsdagens robotløsninger. For robotbranchen er gået gennem præcis samme udvikling som computerbranchen, og de fleste robotter er i dag både brugervenlige og fleksible at arbejde med.

Men ledere og medarbejdere skal geares til at se mulighederne for at bruge robotter som fleksibelt værktøj i hverdagen. Fremtidens fabrikker bliver fleksible, omkostningseffektive og tættere på slutforbrugeren. Derfor er der et presserende behov for en solid  og koordineret robotteknologisk opkvalificering af den danske arbejdsstyrke. En politisk satsning på robot-skoling af danskerne vil booste Danmarks manøvredygtighed og konkurrenceevne.

Det vil ikke bare gavne virksomhederne. Medarbejderne vil selv gerne sikre deres markedsværdi på arbejdsmarkedet. Robotkundskaber vil nemlig blive stadig mere værdifulde i konkurrencen om de gode jobs. Og jeg vil vove at påstå, at en meget stor del af den danske befolkning allerede har de grundlæggende forudsætninger for at tilegne sig robotkompetencer.

En gennemsnitsdansker sætter sig løbende ikke bare ind i betjeningen af pc’er, mobiltelefoner og tv-apparater, der kan mere, end nogen havde forestillet sig for bare 20 år siden, men personaliserer dem fuldstændigt.

De styresystemer og platforme, man skal sætte sig ind i for at integrere robotter på arbejdspladsen, kan danskerne sagtens også blive dus med. Vi ved endda hvordan.

I 90erne gjorde vi Danmark til digital frontløber ved blandt andet at insistere på, at alle skulle kunne mestre en computer. Og i en lang årrække var Danmark det land i verden, hvor befolkningen var mest it-parat, og hvor brugen af it var mest udbredt. Vi er stadig i top 10.

Danmark har også rigtig gode forudsætninger for at blive et foregangsland for intelligent automatisering. Den danske produktionsarbejdsstyrke udmærker sig ved en høj grunduddannelse, høj fleksibilitet og stor ansvarlighed. De flade, sociale strukturer i den danske arbejdskultur betyder, at medarbejderne tager ejerskab.

Lad investeringer i topmoderne automationsteknologier gå hånd i hånd med en solid satsning på robotkompetencer på alle niveauer. Så kan vi – sammen med robotterne – sikre en stærk og konkurrencedygtig dansk industri.