Anticimex – Slut med gift til permanent rottebekæmpelse – skadedyrsfirmaer skruer op for teknologien

Dette billede illustrere Anticimex – Slut med gift til permanent rottebekæmpelse – skadedyrsfirmaer skruer op for teknologien

Det åbner endnu mere op for det teknologiske paradigmeskifte, der er i fuld gang hos de store skadedyrsfirmaer, bl.a. en af Europas førende virksomheder inden for skadedyrsbekæmpelse og fødevaresikkerhed, Anticimex, skruer nu op for intelligent skadedyrsbekæmpelse uden brug af gift.

Hos Miljøstyrelsen bekræfter Funktionsleder for biocider, Charlotta Wallensten, at der er indført stramninger i den permanente brug af gift i de såkaldte giftstationer, der bl.a. er placeret rundt om bygninger.

– Vi har præciseret, at man ikke må lægge gift ud, før der er observeret rotter i modsætning til tidligere, hvor man forebyggende har haft det liggende i giftstationerne. Samtidig skal man starte med den mildeste gifttype, når bekæmpelsen indledes, forklarer Charlotta Wallensten.

Se Leverandører af Duesikring, Kakerlakker bekæmpelse og Væggelus bekæmpelse

Anticimex skruer op for intelligente løsninger
De indførte stramninger i den permanente brug af gift i de såkaldte giftstationer, der bl.a. er placeret rundt om bygninger, betyder ekstra kontrolbesøg og derved øgede udgifter for virksomheder og kommuner.

Hos virksomheden Anticimex, der er en af Danmarks og Europas førende virksomheder inden for skadedyrsbekæmpelse og fødevaresikkerhed, har man derfor allerede skruet helt op for implementeringen af intelligente løsninger med konstant overvågning og bekæmpelse. Det betyder bl.a., at antallet af kontrolbesøg kan reduceres, fordi indsatsen kan optimeres ud fra meldinger 24/7.

– Det er først og fremmest fødevarevirksomheder og medicinalindustrien, hvor overvågning og præcis dokumentation er vigtige parametre. Her installerer vi typisk sikringsløsningen Wise-I, som er en intelligent fælde integreret med sensorer som både afliver skadedyrene og overvåger deres færden 24 timer i døgnet. Det betyder, at vi erstatter mange af de fysiske besøg, forklarer Jens Peter Nielsen, adm. direktør hos Anticimex i Danmark.

Flere teknologiske muligheder
Ifølge Jens Peter Nielsen, så handler det selvfølgelig om at kombinere de tilgængelige løsninger, så det samlet set bliver den mest effektive bekæmpelse til de forskellige typer af kunder.
– Vi har jo i dag langt flere teknologiske muligheder end for blot få år siden, både til bekæmpelse i kloakker, men også til bekæmpelse indendørs og udendørs. Så det handler i høj grad om at sætte de rigtige løsninger sammen og så selvfølgelig gennemgå bygninger og påpege de mangler i sikkerheden, der skal udbedres, siger Jens Peter Nielsen.

Begrænsning af gift fremmer teknologiske løsninger
Hos verdens førende virksomhed inden for teknologisk bekæmpelse af rotter, danske Wisecon A/S, betyder begrænsningen i brugen af gift ifølge Commercial Manager Inge Mette Pretzmann, at udbredelsen af teknologiske løsninger nu tager endnu mere fart.
– De teknologiske løsninger har skabt historiske resultater rundt om i kommuner, boligselskaber, forsyningsselskaber m.fl. og har jo vist sig langt mere effektive end gift. Samtidig imødegår vi de stigende resistensproblemer samt den sekundære forgiftning af miljøet, herunder bl.a. også forgiftning af rovfugle. Så vi er nu på vej i den helt rigtige retning i Danmark, siger Inge Mette Pretzmann.

Miljøstyrelsen har også lagt sig aktivt i spidsen for at bakke op om branchens udvikling af teknologiske løsninger. Der kan søges tilskud til projekter om udvikling test og/eller demonstration af nye teknologier eller andre løsninger, der kan erstatte behovet for at anvende bl.a. rottegift.

LÆS også: Lemvigh-Müller – Supersygehus får supernem belysning
Anticimex – Slut med gift til permanent rottebekæmpelse – skadedyrsfirmaer skruer op for teknologien's Firmaprofil
Cookie-indstillinger