FRI – Ny pjece giver hurtigt overblik over udbudsreglerne

Derfor har FRI og DANSKE ARK i tæt samarbejde med udbudspraktikere, såvel offentlige indkøbere som bygherrerådgivere, revideret vejledningen ”Gode råd om udbud”, så der er taget højde for de nyeste regler i Udbudsloven og Forsyningsvirksomhedsdirektivet samt Tilbudsloven. De gode råd giver et hurtigt overblik over både udbud af rådgivning og entrepriser, såvel over som under tærskelværdierne og kommer med gode råd til at undgå fejl og metoder, som har vist sig uhensigtsmæssige.

”Den nye udbudslov er en forbedring, men kun hvis indkøberne bruger de nye og forbedrede rammer med omtanke. Derfor har FRI sammen med DANSKE ARK revideret pjecen ”Gode råd om udbud” med udgangspunkt i den nye udbudslov, der trådte i kraft ved årsskiftet. Vi håber på, at offentlige indkøbere vil tage sig tid til at læse pjecen og følge rådene – så både indkøber og byder sparer tid og penge,” siger Ulla Sassarsson, vicedirektør, advokat i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.

Og der er penge at spare. Det viser både analyser fra FRI og DANSKE ARK. I den seneste FRI-analyse brugte rådgivende ingeniørvirksomheder 465 millioner kroner på at afgive tilbud til offentlige bygherrer. Det er 200 millioner kroner for meget på et indkøbsbureaukrati, som ikke giver nogen som helst værdi. Penge, som kunne være brugt til jobskabelse, innovation og meget mere. DANSKE ARK har i juni offentliggjort en analyse der dokumenterer, at der i projektkonkurrencer spildes mange tusinde timer og dermed millioner af kroner.

”Kravene til uanvendelige detaljespecifikationer er løbet løbsk. Rådgiverne investerer mange tusinde timer og store millionbeløb i konkurrencer, hvor de skal beregne stikkontakter og antal løbende meter fejelister, producere 3D modeller og andet materiale som ikke har noget med selve hovedideen at gøre” udtaler Lene Espersen, administrerende direktør for DANSKE ARK.

Pjecen er tænkt som et dynamisk dokument, som vil blive opdateret løbende, så udviklingen i fortolkning og praksis i klagenævnet til stadighed følges.

LÆS også: Festo – Billigere end almindelige prespasningssystemer
FRI – Ny pjece giver hurtigt overblik over udbudsreglerne's Firmaprofil
Cookie-indstillinger