Engineer, Customer Quality

Og er du en engageret og resultatorienteret ingeniør med lyst til at spille en afgørende rolle, hvor du får mulighed for at arbejde med et bredt arbejdsområde inden for sikring og styring af kvalitet? Så er du måske vores nye kvalitetsingeniør til Danfoss Burner Components, Supply Chain Operations i Nordborg.

Kvalitetssikring og kundefokus
Du refererer til kvalitetschefen og indgår i et team af produktionsingeniører og ledere, som alle har kundekvalitet i fokus. Du har en unik nøgleposition som link mellem markedet og fabrikkerne, og det er dit ansvar at kommunikere tilbagemeldinger fra kunder og salg direkte til produktionslinjen. Du forstår kundernes krav, følger proaktivt op på korrigerende handlinger og er garant for, at de indsatser, der bliver gjort, stadig er brugbare og implementeret i produktionen med henblik på at sikre højt kvalitetsniveau og undgå gentagelse af fejl.

Endvidere vil dine hovedopgaver være:
•Sikre koordinering og behandling af 8D’er ved kundereklamationer
•​Analysere årsager til kundereklamationer og i samarbejde med kolleger på tværs af produktgrupper og produktionsprocesser komme med forslag til forbedrende aktiviteter
•Sikre, at korrigerende og forebyggende handlinger bliver gennemført og implementeret
•Sikre, at supply chain er informeret om status på kvalitetsniveauet i markedet
•Forstå kundernes applikationer og anvendelse af produkter
•I tæt samarbejde med et tværfunktionelt team under din ledelse håndtere og løse reklamationer og sikre, at løsningen bliver kommunikeret videre til den kundeansvarlige medarbejder eller direkte til kunden
•Træning og udvikling af medarbejdere i reklamationsbehandlingssystemet

Robust og erfaren kvalitetsingeniør med kendskab til markedet
Du har en baggrund som ingeniør eller tilsvarende uddannelse på bachelorniveau. Du varetager måske allerede en lignende stilling, hvor du er vant til at være i direkte kontakt med markedet enten via kunder eller salg, og har dermed opnået stor erfaring med kvalitetsstyring. Du har et godt kendskab til 8D-problemløsning og princippet bag lean.

Som person er du robust og trives i en rolle, hvor det er dig, der sætter retning og tager ansvar for, at tingene sker. Du er udadvendt og god til at samarbejde på tværs af organisationen, og du har en positiv og effektiv kommunikationsstil, ligesom du er dygtig til at manøvrere i samspillet mellem produktionen og kunderne. Du er selvkørende, har et godt overblik og kan beskæftige dig med mange forskellige opgaver uden at miste fokus og overblik. Din arbejdsstil er proaktiv og analytisk med sans for detaljen, og du kan begå dig flydende på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.

Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet,
er du velkommen til at kontakte fabrikschef Claus Schou Nielsen på tlf. 2145 2877.

Please apply at your earliest convenience. We do not have an application deadline but accept applications as long as the job is posted. The position will be closed down once we have found the right candidate.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Altomteknik

Cookie-indstillinger