Scankab Cables hilser sit nyt familiemedlem Scankab Systems velkommen
– herunder gitterbakker og kabelstiger fra en af Europas førende producenter af føringsveje, Spanske Pemsa. Sortimentet fra Pemsa har ikke tidligere været markedsført i Skandinavien. Det brede sortiment er designet og testet efter alle internationale standarder.
Scankab Cables har mere end 20 års erfaring som leverandør af kabler til det skandinaviske marked. Scankab Cables’ sortiment dækker de fleste områder inden for kabler til lav- & mellemspændingsinstallationer og som noget nyt har Scankab Cables etableret datterselskabet Scankab Systems.
“Scankab Systems er et nyt selskab, hvis hovedopgave er at forsyne det danske marked med installationstekniske løsninger. Det er en indlysende mulighed i kraft af vores tætte relation til Scankab Cables – og gennem samarbejdet med Pemsa kommer vi bredere ud med føringsveje og får afdækket opgaverne mere komplet i forhold til en professionel løsning på byggeopgaver.”
Udtaler Jan Christensen, produktansvarlig, Scankab Systems A/S
Scankab Cables – mere end en kabelleverandør
Scankab Cables har stor succes med at udvikle, producere og levere kvalitetskabler til en lang række brancher og virksomheder, som er fordelt over hele verden. Som første skridt i Scankabs vækststrategi skal føringsveje være med til at gøre Scankab til en totalleverandør inden for kabler og installationstekniske løsninger.
“Vi hilser vores nye familiemedlem velkommen og ser store muligheder i dette samarbejde og den synergieffekt der er i et voksende marked, hvor fokus på kvalitet, løsninger og support til vores nuværende og kommende kunder er i hovedsædet.”
Udtaler Søren Porse, Business Development Manager, Scankab Cables A/S
Om Scankab Med hovedkontor centralt placeret i Danmark samt datterselskaber i Norge og Sverige har Scankab Cables og Scankab Systems det rigtige setup til at servicere alle slags kunder og vi lever naturligvis op til vores kunders forskellige behov – set i forhold til, hvilke brancher kunderne beskæftiger sig med.






