Velux Fonden støtter Brandkadetter i Danmark med 6,3 mill. kr.

Landssekretariat, Brandkadetter i Danmark, som blev stiftet 1.
februar i år med støtte fra TrygFonden, har til formål at udbrede
de gode erfaringer, man har gjort i brandvæsenerne i Greve,
Roskilde og København. Her har man i en årrække uddannet lokale
unge til brandkadetter.
Mette Bøgevad, beredskabschef i Herning Kommune udtaler: “Støtten
fra Velux Fonden gør det muligt for Brand og Redning Herning at
gøre noget for de unge i Herning Kommune; og det glæder vi os
rigtig meget til at komme i gang med.”

Niels Mørup fra Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB),
der er projektejer for Brandkadetterne siger: “Brandkadetterne er
en af de succeshistorier, som jeg er meget stolt af. Vi fortsætter,
så flere unge får en meningsfuld brand- og førstehjælpsuddannelse,
så de kan gøre en forskel. De unge, som gennemgår en
brandkadetuddannelse, vil helt sikkert også påvirke andre unge i
retning af en mere forebyggende adfærd sådan at færre ulykker og
brande opstår”.

“Vores mål er at brede brandkadetuddannelsen – et tilbud der
også kan rumme sårbare børn og unge, ud til aldersgruppen 10 og 17
år i hele landet. Det er imidlertid et stort projekt at skyde i
gang, så det er derfor en stor håndsrækning, at Velux Fonden har
valgt at støtte projektet.”

Baggrund:
– Færre brande og flere glade børn
Mange unge synes, det er spændende at være brandmand – og ret
helteagtigt. Brandkadetter i Danmark skal hjælpe med at gøre det
muligt for unge over hele landet at blive brandkadet og få viden og
færdigheder, der støtter dem i at blive aktive og ansvarsbevidste
og som giver dem mulighed for fremtidig uddannelse indenfor
brand-og redningstjenester.
I en årrække har brandvæsenerne i Greve, Roskilde og København
uddannet lokale unge til brandkadetter. Erfaringerne fra
projekterne har været positive og evalueringerne viser at der er
blevet bygget bro og etableret gode relationer mellem brandvæsen og
unge fra nærmiljøet, at de deltagende unge oplever meningsfulde
aktiviteter og brugbare uddannelsesforløb, samt at påsatte brande i
lokalområderne er væsentlig reduceret og konfrontationer mellem
unge og indsatspersonel er en sjældenhed.

Landsekretariat – Brandkadetter i Danmark – som er
forankret i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

På baggrund af gode erfaringer skal succeshistorierne nu bredes
ud i hele landet. Med støtte fra TrygFonden blev Landsekretariat,
Brandkadetter i Danmark en realitet 1. februar i år.
Landssekretariatet har ansvar for at kvalitetssikre og udvikle en
national standard for brandkadetuddannelsen, som kan bruges i alle
beredskaber, og de biståer med viden, vejledning og
procesrådgivning til brandvæsener og kommuner i hele Danmark, der
har ønsket at etablere et brandkadetkorps.

FKB Foreningens formål er blandt andet at udvikle og koordinere
kommunernes beredskaber, at rådgive Kommunernes Landsforening og at
formidle viden om og forståelse for de beredskabsfaglige opgaver og
udfordringer. FKB står bag projekt Brandkadetter i Danmark.
Projektet drives som en non-profit organisation, overvejende
baseret på frivillighed med få projektansatte. I år er der udviklet
en fælles standard for uddannelsen af brandkadetterne, og en
instruktøruddannelse for de brandmænd, der skal undervise de
unge.

LÆS også: Multifunktionelt power meter til monitorering eller test
Velux Fonden støtter Brandkadetter i Danmark med 6,3 mill. kr.'s Firmaprofil
Cookie-indstillinger