Indeklima

Teknologisk Institut indvier et af verdens mest avancerede indeklimalaboratorier. Sammen med rådgivere og industrien skal her testes fremtidens intelligente løsninger til bedre indeklima.

Efter to års design og udvikling kan Teknologisk Institut til maj indvie et af verdens mest avancerede indeklima-laboratorier i Taastrup. Laboratorierummet er på 370 m³ - og i laboratoriet kan man definere og flytte rundt på vægge, gulve og lofter og simulere forskellige belastninger, som kulde, solvarme og luftkvalitetsmæssige forhold. 

- Vi håber, at det nye indeklimalaboratorium kan være med til at bane vejen for en mere holistisk og bæredygtig tilgang til bygningsdrift, så sundere og mere komfortabelt indeklima og mindre energi- og materialeforbrug kan gå hånd i hånd – både hos producenter af indeklimateknologi og slutbrugerne i byggeriet, siger direktør David Tveit, Teknologisk Institut. 

Opbygningen af laboratoriet er støttet af Energistyrelsen under Green Labs DK.

Fuldt fleksibel konstruktion
Laboratoriet er opbygget som en stålkonstruktion med over 600 aluminiumselementer, hvoraf nogle elementer kan temperaturstyres og frit udskiftes og placeres i både gulv, vægge og lofter alt efter forsøgsscenariet. Det består af to kamre med en skillevæg og loftselementer, som frit kan varieres. 

I tilknytning til laboratoriet er etableret to store ventilationsanlæg, som kan indblæse eller udsuge luftmængder med en ønsket temperatur fra vilkårlige placeringer i laboratoriets vægge, lofter og gulve.  

- Vi har lavet et laboratorium, hvor vi er herre over alle påvirkninger og de ydre forhold. Vi kan fuldstændigt kontrollere luft- og overfladetemperaturer og luftstrømme samtidig med vi fleksibelt kan ændre laboratoriets dimensioner og opbygning. Vi kan dele det op i to selvstændigt isolerede laboratorier, hvis vi vil udføre to forskellige forsøg, eller afprøve samme teknologi i to forskellige scenarier samtidig. På den måde kan vi teste både hurtigere, mere fleksibelt og økonomisk fordelagtigt for kunderne, siger forretningsleder Lasse Skammelsen Trankjær, Teknologisk Institut. 

Fremtidens Internet of Things 
I det nye laboratorium skal Teknologisk Institut teste indeklimaløsninger og HVAC-teknologier for såvel kommercielle kunder som led i forskning og udvikling-projekter. HVAC står for Heat Ventilation Aircondition Control. Det kan foregå på både komponent- og systemniveau for at optimere indeklima, energiforbrug og styringer. Blandt andet med den øgede brug af sensorer og intelligente styringer af indeklimaet med fremtidens cloud-løsninger.

- Sensorer og styringssystemer bliver mere og mere afgørende for at skabe et godt indeklima. Nu kan vi få bedre data på systemniveau, hvor vi har mange faktorer med. Nu kan vi se på større sammenhænge og få en bedre viden om de mange faktorer, som skaber indeklimaet. Vi skal blive bedre til at forstå de forhold som påvirker indeklimaet, og det kan det nye laboratorium hjælpe os med. Det kan være vigtigt, når industrien skal udvikle nye indeklimaløsninger. Fx kan man undgå at overdimensionere løsninger, så der kan spares energi og derved bidrage til mere bæredygtige løsninger, siger Lasse Skammelsen Trankjær. 

Facts om Indeklimalaboratoriet, Teknologisk Institut:
Laboratoriet er opbygget som en stålkonstruktion med aluminiumsrammer og – overflader, hvor der kan udskiftes og flyttes rundt på over 600 aluminiums-elementer på hver 600 x 600 mm i både gulv, vægge og lofter. Det har dimensionerne 10 x 8 x 6 meter og er opført i en nybygget hal, så laboratoriet er fuldstændigt afskærmet fra omgivelserne. Lofterne består af en gitterkonstruktion, som er motoriseret, så loftshøjden i de to kamre kan variere fra 0,5 meter til 5 meter. 

Ud af de mere end 600 flytbare elementer er 100 elementer aktive, så de kan tilføre varme eller kulde og simulere varme eller kolde overflader som fx et vindue. Elementerne kan levere temperaturer fra 7-8 grader og op til 60-70 grader celsius.

Alle elementer kan udstyres med sensorer, som kan levere data og styrer hvert enkelt element, som de fx kan simulere vægge, der har hver deres temperatur. Derved kan de undersøges på systemniveau. 

Laboratoriet er udstyret med en lang række af måleudstyr og instrumenter, som f.eks. temperatursensorer, lufthastighedsmålere, gasanalysatorer og tryk- og flowmålere, der løbende kalibreres. 

Brugen af laboratoriet understøttes af en styringsplatform og cloudbaseret dataopsamling til dokumentation.

Byggefirma fandt energi-løsningen til rækkehusprojekt i Jystrup og anvender LivingBetter og sparer byggematerialer, kanalføring og undgår en varmepumpe-ude del.  

Moderne boliger skal opfylde høje krav til tæthed, stort luftskifte og lavt energiforbrug. Det kræver en energi- og indeklimaløsning, som tager hensyn til, at det også skal være rart for os mennesker at være i. Vi tilbringer 90% af tiden inden døre og meget af den i vort eget hjem. Der skal derfor være fokus på at indeklimaet skal gøre os godt og samtidigt er enkelt at installere, at drifte og betale for både i anlægs- og driftsudgifter

Løsningen:

LivingBetter er løsningen fra firmaet af samme navn. Huse-Byg A/S, som pt. opfører 29 rækkehuse i Jystrup, har valgt LivingBetter, hvor intelligente Ventilationsvinduer placeret i husets opholdsrum leverer frisk forvarmet luft ind i boligen. En højeffektiv udsugsvarmepumpe fra IKM A/S udnytter afkastluften fra køkken, bad og bryggers til at producere varmt brugsvand og varme. Dermed opnås en meget bæredygtig energi- og indeklimaløsning, som dels udnytter den tilførte energi (el) optimalt i det al varmegivende aktivitet i boligen udnyttes til at lave varme og varmt vand. I tillæg sikrer den friske luft gennem vinduerne, at luften ikke bliver for tør, men har den naturlige balance, som både mennesker og bygninger har bedst af. Løsningen opfylde BR18 lav-energi uden tilskud fra solceller.  

Huse-Byg A/S’s daglige daglige leder Jan Larsen er der store installationsmæssige fordele da løsningen ikke kræver kanalføring til indblæsningsluft, men alene udsug fra køkken, bryggers og bad. Afkastluften udnyttes til at lave varmt vand og varme. Dermed er der sparet et ventilationsanlæg, en fjernvarmeopkobling og solceller på taget. Der er ingen udvendig synlig varmepumpedel eller foretaget opgravning til jordvarme. Forhold som har gjort den samlede bæredygtige LivingBetter løsning økonomisk attraktiv for såvel bygherre som lejere, hvoraf de første flyttede ind I eftersommeren 2021. Flere af boligerne har registreret et energiforbrug til ventilation, varme og varmt vand til ca.   3.200 kWh/år.

Se mere på www.Livingbetter.dk

LivingBetter A/S har udviklet Ventilationsvinduet og har et samarbejde med IKM A/S, som er førende eksperter og udbydere af højeffektive udsugsvarmepumper, som sammen med Ventilationsvinduerne kan leveres med alle relevante energidata for indtastning i BE18 og for fuld dokumentation til energimærkning. LivingBetter er på kort tid taget i anvendelser i mere end 300 en-familieboliger og sommerhuse landet over.

LivingBetter A/S kan anvendes i nybyggeri inden for al slags byggeri og har også omfattende referencer inden for hoteller, institutioner mv.

Også til renovering har LivingBetter gode løsninger ifa. Ventilationsvinduer kombineret med IKM brugsvandsvarmepumper, som er effektive, hvor man har anden primær varmekilde som fjernvarme o.lign.   Kontakt os i dag på info@livingbetter.dk eller telefon 81818110 og hør nærmere

Klasser fra skoler i hele landet har undersøgt deres eget indeklima i forhold til CO2-niveauet i deres klasselokaler. Undersøgelsen har til formål at sætte fokus på skolernes indeklima gennem dataindsamling og få styrket elevernes interesse for naturfag. Og resultaterne viser, at der er plads til forbedring.

25 skoleklasser i 6.-8. årgang fra skoler i forskellige kommuner har deltaget i projektet 'Test din skoles sundhed'. Formålet har været at få de deltagende elever til at blive opmærksomme på indeklimaet ved selv at undersøge det. Som sideeffekt har eleverne fået en aha-oplevelse, der styrker deres interesse for naturfag.

Under projektet har eleverne via forskellige naturfaglige undersøgelser vurderet deres egen klasses sundhed. De har foretaget en form for APV af de rammer og omgivelser, som elever og lærere udsættes for 37 timer om ugen.

Undersøgelsens resultater ligger nu klar og viser, at der er mærkbare problemer med indeklimaet på skolerne, hvis ingen gør noget for at rette op på dem. Fra en række tidligere undersøgelser er det da også almindeligt kendt, at elevernes indlæringsevne påvirkes negativt, når indeklimaet er præget af for høje CO2-niveauer. Det er ganske enkelt sværere at tilegne sig ny viden, når hjernen ikke får tilstrækkelig ilt.

I den nye undersøgelse påviser eleverne i projektet, at mængden af CO2 i luften stiger til over den anbefalede værdi i løbet af ganske kort tid, hvis lokalet ikke har luftudskiftning – og at åbne vinduerne ikke nødvendigvis er nok. Det er derfor nødvendigt at kombinere almindelig udluftning med mekanisk ventilation.

- Det er vigtigt for os at bidrage til projektet, fordi indeklima og ventilation er et område, som vi ved en del om, og som vi gerne vil være med til at udbrede kendskabet til. Både ved at sætte fokus på, hvor stort problemet er ude i klasserne og ved at få eleverne til aktivt at arbejde med problematikken. Forhåbentlig kan det også skabe noget interesse for VVS-uddannelserne, hvor man kan blive en del af løsningen, siger Henrik W. Petersen, forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet, som er en af partnerne bag projektet.

80 procent højere end anbefalet værdi
Eleverne har målt CO2-indholdet i luften i klasselokalerne i løbet af 50 dage.

Det højeste niveau, der blev registreret, var næsten 80 procent højere end den anbefalede værdi.

Se Leverandører af Miljøundersøgelser, Miljøteknik og Miljøstyring

I løbet af en almindelig skoledag oplevede mere end halvdelen (68 %) af klasserne et CO2-indhold, der overskrider den anbefalede værdi, mens den gennemsnitlige CO2-koncentration i løbet af en hel dag var lige under det højst anbefalede niveau.

- Ikke uventet viser elevernes undersøgelse, at udluftning og ventilation gør en forskel. Men også at åbne vinduer kun er en del af løsningen. Hvis der virkelig skal gøres en forskel, skal der også installeres mekanisk ventilation på de skoler, der ikke har det. Samtidig så glæder vi os over elevernes store interesse for projektet og deres nyvundne forståelse for problematikken og sammenhængen mellem den naturfaglige tilgang og praktiske løsninger, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der ligeledes er en af partnerne bag projektet.

Projektlederen, der er ansat i videncentret KOSMOS (en sammenskrivning af kost, motion og sundhed), har oplevet, at projektet får roser med på vejen af både de deltagende lærere og elever.

- Samlet set er projektet forløbet rigtig godt. Lærerne, og ikke mindst eleverne, synes, det har været sjovt, men naturligvis også tankevækkende at deltage. Og de giver udtryk for, at det både har været en inspiration for alle deltagerne og at de gerne deltager i lignende projekter fremadrettet, siger projektleder fra professionshøjskolen UC SYD, Anders Flaskager.

Parterne bag undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget i et samarbejde mellem Blik og Rørarbejderforbundet, TEKNIQ Arbejdsgiverne og videncentret KOSMOS.

• Blik- og Rørarbejderforbundet har knap 10.000 medlemmer, som udgør langt den største faglærte gruppe i VVS-branchen, som er en del af den danske bygge- og installationsbranche. Forbundet organiserer bl.a. blikkenslagere, rørlæggere, VVS-montører, VVS- og energimontører, ventilationsteknikere, klima- og miljøteknikere, rustfast industriblikkenslagere og skorstensfejere m.v.

• TEKNIQ Arbejdsgiverne er arbejdsgiver- og erhvervsorganisation for 4.100 el-, vvs- og metalvirksomheder. Medlemmerne beskæftiger sig med tekniske installationer, industriproduktion og smedearbejde. Det gælder både traditionelle områder inden for el, vand og varme, metal og andre områder som intelligente bygningsinstallationer (IBI), indeklima og ventilation, telekommunikation, automatisering, sikring og overvågning, sprinkling, tag- og facadearbejde, energieffektivisering samt vedvarende energi.

• KOSMOS er det nationale videncenter for kost, motion og sundhed for børn og unge. Navnet er en forkortelse af indsatsområderne: Kost, motion og sundhed. Videncentret blev etableret i 2007 som et partnerskab med godkendelse og støtte fra Undervisningsministeriet og drives fra april 2019 af UC SYD og Københavns Professionshøjskole.

FAKTA
• Måleenheden for CO2 er PPM, som er en forkortelse for Part Per Million.
• Højeste målte CO2 koncentration var 1772 ppm.
• Laveste målte CO2 koncentration var 420 ppm.
• 17 klasser (68%) oplevede i løbet af skoledagen et CO2-indhold, der overskrider den anbefalede max værdi på 1.000 ppm.
• Der var 22 dage (64%), hvor klasserne i løbet af skoledagen oplevede et CO2-indhold, der overskrider den anbefalede max værdi på 1.000 ppm.
• Den gennemsnitlige CO2-koncentration (alle klasser med alle målinger i løbet af dagen over alle dage) er 925 ppm, hvilket er under det anbefalede maxniveau. Gennemsnittet er i løbet af skoledagen fra 1. måling (939 ppm), 2. måling (940 ppm) og 3. måling (895 ppm).
Klasserne (16%), der ikke havde ventilation og ikke åbne vinduer, havde et gennemsnit på 1148 ppm fordelt på 1. måling (907 ppm), 2. måling (1268 ppm) og 3. måling (1268 ppm).
Klasserne (24%), der ikke havde ventilation, men har haft åbne vinduer, havde et gennemsnit på 917 ppm fordelt på 1. måling (901 ppm), 2. måling (879 ppm) og 3. måling (972 ppm).
• Klasserne med ventilation har alle også haft åbne vinduer. De klasser havde et gennemsnit på 890 ppm fordelt på 1. måling (945 ppm), 2. måling (910 ppm) og 3. måling (815 ppm).
• Skolerne og dermed eleverne er anonyme i undersøgelsen