Præisolerede rør

Præisolerede rør – En effektiv løsning til varme- og køletransport

Præisolerede rør, også kendt som isolerede rør eller forudisolerede rør, er rørsystemer, hvor rørene allerede er forsynet med en integreret isolering. Disse rør anvendes primært til transport af væsker, såsom varmt vand, damp eller kølevæsker, i bygningsinstallationer, fjernvarmesystemer og industrielle anlæg. I nogle præ-isolerede rør til fjernvarme går både brugsvand og fjernvarmevand i samme kappe, benyttes ofte til varmt forbrugsvand med cirkulation.

Leverandører af Præisolerede rør:

Dan-Iso A/S

dan-iso

Løgstørvej 146
Haubro
9600 Aars
Telf.: 98 66 40 03
E-mail: mail@dan-iso.dk

www.dan-iso.dk

Se hele vores produktprogram og profil her

Nordisk Wavin A/S

Wavinvej 1
8450 Hammel
Tlf.: 86 96 20 00
E-mail: salg.dk@wavin.com

web

Se hele vores produktprogram og profil her

Norisol A/S

Smedeland 11
2600 Glostrup
Tlf.: 70 11 77 44
E-mail: info@norisol.dk

www.norisol.com

Se hele vores produktprogram og profil her


Mere viden om Præisolerede rør:

Isoleringen på præisolerede rør er normalt fremstillet af materialer med gode termiske isoleringsegenskaber, f.eks. polyurethanskum (PUR) eller polyisocyanuratskum (PIR). Skummet påføres røret i form af et lag, der omgiver det indvendige rør og beskytter det mod varmetab eller varmeoptagelse.

Fordelene ved et præisoleret rør er mange

For det første hjælper den indbyggede isolering med at reducere varmetabet eller varmeoptagelsen langs rørsystemet, hvilket øger energieffektiviteten og reducerer behovet for yderligere ekstern isolering. Dette er især vigtigt i fjernvarmesystemer, hvor varmetabet langs rørene kan være betydeligt.

Derudover reducerer et præisoleret rør også behovet for ekstern beskyttelse eller efterisolering, da de allerede er forsynet med en robust og holdbar isolering. Dette gør installationsprocessen hurtigere og mere effektiv, da der ikke er behov for at installere separate isoleringsmaterialer på stedet.

Et præisoleret rør kan leveres i forskellige diametre, tykkelser og længder for at imødekomme specifikke krav i forskellige applikationer. De kan også være udstyret med ekstra funktioner, såsom diffusionsbarrierer, yderste beskyttelseslag eller sensorer til overvågning af temperatur eller tryk.

Det er vigtigt at nævne, at præisolerede rør kræver korrekt installation og vedligeholdelse for at opretholde deres termiske effektivitet og integritet over tid. Installationsprocedurer og krav kan variere afhængigt af producenten og de specifikke applikationsbehov.

Beregning af bl.a. unikke isoleringsegenskaber i præisolerede rør- Formler, formelsamlinger og teknisk viden


Uponor – Ny innovativ rørløsning til fjernvarme og varmecentraler sikrer bæredygtig fremtid




De præisolerede Uponor Ecoflex VIP-rør kombinerer markedets laveste varmetab med fleksibilitet, små diametre og et markant mindre miljøaftryk.

Nu kan fjernvarmeforsyninger og lokale varmecentraler forbedre driften markant ved at forny deres ledningsnet med de nye præisolerede Ecoflex VIP-rør fra Uponor VVS:

”Designet er innovativt og bæredygtigt med markedets laveste Lambda-værdi på kun 0,004 W/mK, og det kompakte isoleringsmateriale gør rørene ekstra fleksible og installationsvenlige”, fortæller produktchef Anders Møller fra Uponor.

”Med den højeste isoleringsevne, der til dato er set for denne rørtype, tager vi et vigtigt skridt videre mod den CO2-neutrale fremtid, som er det store mål for Danmark og det øvrige EU”.

Unik hybridkonstruktion skaber klare fordele

Det er den unikke hybridkonstruktion med bl.a. det innovative vakuum-isoleringspanel (VIP), der giver de præisolerede Ecoflex VIP-rør markante fordele.

”Først og fremmest et ekstremt lavt varmetab, som er op til 34% bedre end rør med PUR-isolering og op til 48% bedre end andre rør isoleret med blødt skum”, forklarer produktchef Anders Møller.

”Dertil kommer en ekstraordinært høj fleksibilitet med op til 60% mindre bukkeradius, plus en reduceret ydre diameter, hvor kappen er op til 30% mindre end på konkurrerende produkter”.

”For VVS-installatøren er Ecoflex VIP-rørene hurtigere at arbejde med på grund af den lille bukkeradius og lette håndtering. Der er op til 20% at spare på installationstiden sammenlignet med præisolerede plastrør med hårdt skum – og mere end halvdelen sammenlignet med installation af stålrør”.

På vej mod CO2-neutrale løsninger

EU forventes at vedtage et mål om at være CO2-neutral inden 2050, og her spiller fjernvarme en vigtig rolle:

”Med teknologisk nytænkende produkter som Ecoflex-VIP kan fjernvarmeforsyninger og lokale varmecentraler i boligkomplekser bidrage aktivt til at nå dette klimamål”, siger produktchef Anders Møller fra Uponor. ”Og samtidig sikre, at varmetabet i ledningerne, driftsomkostningerne og vedligeholdelsen minimeres fra dag 1”.

Ecoflex Thermo VIP-rør til varmeforsyning lanceres nu i 13 varianter samtidig med Ecoflex Aqua VIP-røret til brugsvand. Ecoflex Aqua VIP-røret er ligeledes en nyhed med de samme fordele, når det gælder isolering og fleksibilitet. Røret fås i 11 varianter spændende fra 25 til 110 mm


Uponor – Præisolerede rør sikrer hurtigt installationsarbejde i 32 nye lejligheder




Det præisolerede rørsystem Ecoflex fra Uponor VVS er udvalgt til det nye Egebæk Have-byggeri på Mørdrupvej i Espergærde
Tempoet er højt i byggeriet på Mørdrupvej 15-19 i Espergærde, hvor 3 punkthuse med 32 nye lejelejligheder opføres på den grund, der tidligere husede kommunens tekniske forvaltning. Alle lejligheder får markedets mest energirigtige installationer, og Finn Vindahl Andersen VVS Entreprise A/S udfører arbejdet med bl.a. rørsystemet Ecoflex fra Uponor VVS. Til at arbejde med - også i kulde Ecoflex-rørene er præisolerede og bruges til fremføring af varmt brugsvand og varme fra varmecentralen i det nye byggeri. For at sikre den optimale fordeling til de 3 huse er der etableret 4 brønde med hver 4 føderør ind og 12 rør ud: – Det har været overraskende nemt at lave brøndene, fortæller montør Jesper Haugland. – Nogle var lidt stive i det, da vi arbejdede i januar-februar-marts, hvor det var koldt. Så det ville være endnu nemmere at lave det i sommermånederne. – Det er enkelt at arbejde med Ecoflex, som vi nu er færdige med, så vi er i gang med at trykprøve hele installationen. Komplet sparring sikrer kvaliteten – I det daglige arbejde på byggepladsen betyder sparringen med Uponor VVS meget, fortæller overmontør Dan Brandis fra Finn Vindahl Andersen. – Mellem håndværker, rådgiver, hovedentreprenør og bygherre. – Uponor VVS har været tæt involveret, både på gulvvarmedelen og Ecoflex-delen. Med rådgivning om dimensionerne, hvordan skal det trækkes, hvor skal der være brønde, hvordan vi løser tingene bedst. Der er også nye arbejdsbesparende shunte, som kommer samlet fra fabrik, så de bare skal sættes op. – Uponor har udført tegninger og arbejdstegninger til os. Så det er en komplet sparring, der er vigtig for vores håndværkere. Og et godt grundlag at arbejde videre med, når vi skal lave vores kvalitetssikring. Byggeri i to og tre etager Mørdruphave har ejendomsselskabet Initus Ejendomme A/S som bygherre og Entreprenørfirmaet Einar Kornerup A/S som hovedentreprenør - og skal stå klar til at tage imod de første lejere den 1. december 2019. Byggestilen er funkis-inspireret og to af husene i bebyggelsen opføres i tre etager, mens det sidste hus, tættest på naboerne i retning mod stationen, bliver i to etager. Husene vil rumme to 3-værelseslejligheder og to 4-værelseslejligheder på hver etage – og det samlede boligareal bliver på ca. 4.000 m2. På grunden ligger også den fredede ejendom ’Radissen’ fra 1896, der tidligere har tilhørt Helsingør/Tikøb Kommune. Her indrettes yderligere 3 lejligheder. Fleksibel og enkel installation – Det præisolerede PEX-rørsystem Ecoflex kan bruges mange steder, blandt andet ved sekundær fjernvarme og køling mellem huse, siger produktchef Anders Møller fra Uponor VVS. – Vi tilbyder præisolerede fjernvarmerør i længder på op til 200 meter, uden samlinger. Rørene er lette, bøjelige og nemme at lægge i jorden. Samtidig betyder den lange levetid, at løsningerne overholder lovens krav om sikkerhed, pålidelighed og holdbarhed. Mere end blot Ecoflex-rør Uponor VVS har leveret en række andre komplette systemer til byggeriet i Mørdruphave: Gulvvarme i alle lejligheder med Tignum 17 mm gulvspånpladeløsning. Badeværelses-løsning med Fix monteringsbånd med modhager, til 17 mm gulvvarmerør. Alt brugsvand er udført med det korrosionsfrie Q&E system – og de planlagte stigestrengs-installationer i rustfrit stål er blevet udført med Uponors MLC-rør og fittings, som er væsentlige enklere at håndtere.

Nyt Uponor-center sikrer hurtigere levering af præisolerede Ecoflex-rør til hele landet




Det nye skærecenter i Middelfart kan give kunderne dag til dag levering af Ecoflex-rør i afkortede længder
Nu introducerer Uponor VVS en endnu bedre service til alle, der bruger de præisolerede Ecoflex-rør: Et nyt skærecenter er åbnet i Middelfart og sikrer hurtigere levering til kunder i hele landet. – Tidspresset er ofte stort i bygge- og anlægssektoren, og det imødekommer vi nu med Ecoflexpress, fortæller Customer Service Manager Jan Skjold Sørensen fra Uponor. – Et landsdækkende koncept, som vil lette hverdagen for mange. For eksempel i situationer, hvor man ikke har fået bestilt materialer i god tid – eller byggeprocessen går hurtigere end forventet, så man er klar til at lægge rør før planlagt. Levering dag-til-dag og ekspres Nu er det muligt at bestille de mest gængse præisolerede Ecoflex-rør på fixmål, der er mindre end hele ruller med hurtig levering. Faktisk dag-til-dag eller med ekspresfart, hvis situationen er akut i forbindelse med ledningsbrud eller lignende. – Selv om Uponor VVS ligger i Brøndby, har vi valgt at placere det nye skærecenter centralt i Danmark – i Middelfart. Dermed kan vi servicere kunderne så ensartet og hurtigt som muligt. Og der vil ikke være nogen mærkbar forskel i leveringstiden, om kunden er lokaliseret i Ry eller Ruds-Vedby, understreger Jan Skjold Sørensen. Sådan fungerer skærecentret Ordreafgivelse foregår som i dag. Uponors skærecenter arbejder nu i fulde omdrejninger. Fremgangsmåden ved levering af Ecoflex-rør i hele ruller foregår som hidtil med leveringstid på 3–4 hverdage. Uponor sortimentet Uponor VVS markedsfører Ecoflex-rør til alle formål og budgetter. Inklusiv standardiseret montagemetode, der sparer installatøren for megen tid. Ecoflex-rørene har derudover optimal ringstivhed og modstandsdygtighed mod slag og tryk, har høj bøjelighed under udlægning samt lav vægtfylde.


Cookie-indstillinger