Sprøjtestøbemaskiner

Sprøjtestøbemaskiner er funktionelt opbygget af to enheder som er indsprøjtningsenhed og lukkeenhed. Indsprøjtningsenheden skal sikre en plastificering af plastråvaren, der sædvanligvis leveres i form af granulat, og senere indsprøjtning af smelten i værktøjet.

Den består af en snekkecylinder, hvorpå der er monteret en materialetragt. I cylinderen findes en venstreskåren snekke. Den transporterer plastråvaren fra tragten frem i cylinderen, hvor den opvarmes, plastificeres og afluftes.

Leverandører af og viden om Sprøjtestøbemaskiner:

Dansk RobotTeknik ApS

Svalehøjvej 5, port 3
DK-3650 Ølstykke
Tlf.: +45 29 86 07 15
E-mail: Info@danskrobotteknik.dk

www.danskrobotteknik.dk

Se hele vores produktprogram og profil her


Mere viden om Sprøjtestøbemaskiner:

Sprøjtestøbning er en fuldautomatisk proces til fremstilling af plastartikler, som stort set ikke kræver nogen efterbearbejdning. Sprøjtestøbning foregår flere steder i dag i CIM-systemer (Computer Integrated Manufacturing), der er en integreret datastøtte af virksomhedens planlægnings-, styrings-, og produktionsproces.

Det vil sige, at man fra én central computer kan styre og følge støbeprocessen på flere sprøjtestøbemaskiner samtidig og få tilbagemelding, hvis der har været fejl eller uregelmæssigheder undervejs.
Man skelner imellem to forskellige plasttyper.
- Termoplastisk materiale.
- Termohærdende materiale.

Hvad er Termoplastisk materiale?

Termoplastisk materiale er et granulat, som smelter ved en bestemt temperatur. Plastmaterialet sprøjtes ind i en form, hvor det får lov til at størkne, hvorefter emnet stødes ud af formen. Termoplastisk materiale kan genanvendes og kan tilføres nyt granulat i en vis procentdel. Termohærdende materiale er et granulat, som smelter og udhærder, når det tilføres varme. Termohærdende materiale kan ikke genanvendes. Under sprøjtestøbning behandles kun termoplastisk materiale.

Sprøjteenheden består af en snekke, som kan skydes frem og tilbage. Når snekken roterer, transporteres der materiale frem til varmezonen, hvor plastmaterialet smelter for derefter at blive sprøjtet ind i formværktøjet.
Lukkeenheden skal holde værktøjet lukket, imens plastmaterialet sprøjtes ind i formen under et stort tryk. Lukkeenheden skal kunne lukke værktøjet med så stort lukketryk, at der ikke opstår finner under støbeprocessen.


Mouldshop A/S skal bringe Haitian og Zhafir helt ind på det danske marked




Mange års tæt partnerskab mellem danske Mouldshop A/S og svenske Plamako AB har nu udviklet sig til et formelt samarbejde om salg og servicering af sprøjtestøbemaskinerne Haitian og Zhafir på det danske marked. De første maskiner er allerede solgt og på vej ud på de danske plastfabrikker inden sommeren 2021.

I forlængelse af de seneste års fremmarch på den danske plastscene, har Mouldshop A/S endnu en gang udvidet maskinsortimentet til de danske kunder. I efteråret 2020 kom tyske Dr. Boy i folden hos den danske forhandler og for nyligt lykkedes det også at indgå en aftale med svenske Plamako AB om at varetage salget af mærkerne Haitian og Zhafir på det danske marked. Aftalen vækker glæde og begejstring hos salgschefen i Mouldshop A/S.  - Det er måske ikke alle i plastbranchen, der har praktisk kendskab til Haitian- og Zhafir-maskinerne, men der er ingen tvivl om, at det er en markant spiller, der kommer på markedet her. MARS-modellen fra Haitian er verdens mest solgte sprøjtestøbemaskine med mere end 300.000 maskiner på verdensplan. Ud fra vores indledende dialog med forskellige kundetyper, har vi store forhåbninger om det potentiale, der ligger i matchet mellem Haitian, Zhafir og det danske marked, beretter Jesper Thorne fra Mouldshop A/S.

I samarbejdet mellem Mouldshop og Plamako indgår også robotter og automationsløsninger fra det anerkendte franske brand Sepro, som har robotter siddende på mere end 40.000 sprøjtestøbemaskiner verden over.

 - Vi ser, at kunderne sætter pris på at kunne købe en komplet celle med støbemaskine, automation og periferiudstyr. Set i det perspektiv er der ikke mange grunde til, at kunderne ikke bør rette lidt opmærksomhed i vores retning, når der skal tænkes i nye projekter i produktionen, mener Jesper Thorne.

Sigter mod en væsentligt markedsandel

Hos Plamako AB har man i 17 år solgt maskinerne på det svenske marked og kan berette om en stor udvikling i kundernes opfattelse af mærkerne.

 - Da vi lancerede Haitian i Sverige, måtte vi selvfølgelig kæmpe med antagelsen om, at det blot var endnu et kinesisk maskinbrand, men som årene er gået, kigger kunderne på maskinernes kvalitet og pålidelighed – og ikke så meget, hvor hovedsædet ligger, fortæller Christer Sturesson, CEO hos Plamako AB.

Plamako har en betydelig markedsandel i den svenske plastbranche og Mouldshop er ikke bange for at sigte højt i forhold til et tilsvarende potentiale på det danske marked.

 - Når vi går ind i sådan et samarbejde, med alt hvad det kræver, så er det ikke blot med målet om at sælge et par maskiner hist og her. Vi er med på, at der vil være en vækstfase, hvor vi måske starter med relativt få maskiner om året, men vi sigter mod en væsentligt markedsandel i Danmark, siger Jesper Thorne.

Den første salgskontrakt på en 280 tons Haitian Mars III er allerede underskrevet og leveres til en kunde i det østjyske inden sommerferien. I det daglige vil det være Mikael Morgenstjerne, plastspecialist og teknisk salgskonsulent i Mouldshop A/S, der skal varetage tilbud og salg af støbemaskiner og automationer i Danmark.

Produktion og lager i Tyskland

Haitian er det oprindelige varemærke fra den kinesiske maskinproducent og dækker i dag over hele sortimentet af servo-hydrauliske maskiner, mens Zhafir-varemærket i dag dækker de elektriske maskinserier fra producenten. Det vil således være et komplet sortiment fra hydrauliske til fuldelektriske maskiner, der kan tilbyde fra Mouldshop A/S i samarbejde med Plamako.

Maskinerne produceres både på fabrikken i Kina, men også i langt højere grad på fabrikken i Tyskland. I Ebermannsdorf håndteres en stor del af maskinerne til det europæiske marked med både fremstilling, montage og test af elektriske og servo-hydrauliske maskiner op til 1.300 tons. Det sikrer bedst mulige vilkår for hurtige leveringstider og fuld support på reservedele og teknisk service.

Mouldshop A/S har ligeledes indgået aftale med Plamako AB om i opstarten at gøre brug af det svenske servicecenter ved både installation og serviceeftersyn.

 - Over de seneste par år er der solgt en række maskiner fra Plamako til danske kunder, og vi har selvfølgelig været opmærksomme på, hvordan service og eftersalg vurderes af disse kunder. Vi hører kun tilfredshed med den tekniske service, der stilles til rådighed fra Sverige – både hvad angår reaktionstid og vilkår, siger Jesper Thorne.

Blandt de solgte maskiner i Danmark er Nordeuropas største sprøjtestøbemaskiner hos Idé-Pro med en lukkekraft på intet mindre end 4.000 tons. Dog kan man også vælge en lidt mindre model da udvalget fra Haitian og Zhafir starter helt nede i 40 tons lukkekraft.



Cookie-indstillinger