Jordbundsundersøgelser

Jordbundsundersøgelser

En jordbundsundersøgelse er af meget stor betydning, når man ønsker at opføre en ny bygning. Formålet med en jordbunds-undersøgelse er at beskrive jordens styrke og sammensætning. En jordbundsundersøgelse udføres af en geotekniker, der med et jordbor borer ned i jorden og samler jord for analyse i laboratoriet.

Leverandører af Jordbundsundersøgelser:

Andreasen & Hvidberg A/S

Svenstrup Bane Alle 15
9230 Svenstrup J
Tlf.: +45 98 14 32 00
E-mail: post@aogh.dk

www.aogh.dk

Se hele vores produktprogram og profil her

Nordjysk Grundvandssænkning ApS

Nymarksvej 138, Biersted
9440 Aabybro
Tlf.: 98 26 88 39
E-mail: njgs@mail.dk

web

Se hele vores produktprogram og profil her

Uretek

Tværvejen 6
5580 Nørre Aaby
Tlf.: +45 70203301
E-mail: info@uretek.dk

www.uretek.dk

Se hele vores produktprogram og profil her


Mere viden om jordbundsundersøgelser:

På baggrund af en jordbunds-undersøgelse kan jordens bæreevne beregnes og fundamenterne dimensioneres.

Definitionen på en jordbundsundersøgelse er en undersøgelse af jordens fysiske og/eller kemiske egenskaber. Permanente egenskaber kan være jordens tekstur, såsom indhold af ler, silt og sand, og vandholdende evne, som benyttes ved bonitering og i planlægning. Jordens surhedsgrad og gødningstilstand er vigtige og foranderlige dyrkningsfaktorer, som bestemmes ved en kemiske analyser.

geotekniske undersøgelser belyses jordbunds-, miljø- og grundvandsforholdene på byggegrunde, så en konstruktion kan funderes sikkert og økonomisk. Jordbundsundersøgelser opdeles i tre hovedtyper: indledende undersøgelser, projektundersøgelser og kontrolundersøgelser.

I de indledende undersøgelser fremskaffes relevant forhåndsviden om grunden ved arkivsøgning, gennemgang af kort mv. En gennemgang af grundens historie er specielt vigtig for at klarlægge en evt. forurening.

Projektundersøgelser er de egentlige jordbundsundersøgelser, der normalt inddeles i placerings-, parameter- og optimeringsundersøgelser. Ved placeringsundersøgelser udføres enkelte geotekniske boringer for at vurdere funderingsforholdene i lyset af forhåndsoplysningerne, således at en hensigtsmæssig placering af konstruktionen på grunden kan vælges.

Parameterundersøgelser er detaljerede undersøgelser, som på basis af boringer, mekaniske og geofysiske sonderinger samt feltforsøg skaffer kendskab til alle betydende jordlag og disses styrke-, strømnings- og deformationsegenskaber. Ved geotekniske boringer fremskaffes prøver af jorden fra relevante dybder. I borehullet kan der udføres en række geotekniske og geofysiske forsøg til bedømmelse af jordens stivhed, styrke og gennemstrømmelighed. Jordbundsforholdene bestemmer boremetoden, der kan variere fra blot at få jorden op fra hullet til lange, intakte kerner af jord. Den geologiske beskrivelse af jorden og resultaterne fra forsøg på grunden suppleres efter behov med forsøg i laboratoriet til klassifikation af jorden samt mere avancerede forsøg til bedømmelse af de mekaniske og hydrauliske egenskaber.

Optimeringsundersøgelser udføres for at forfine og detaljere de allerede opnåede resultater, så funderingsprojektet kan optimeres økonomisk. Under byggearbejdet skal projekteringsforudsætningerne verificeres, og det sker ved hjælp af kontrolundersøgelser. I praksis er der et vist overlap mellem de forskellige undersøgelser.

På basis af jordbundsundersøgelserne udformes der endvidere planer for tilsyn, overvågning og vedligeholdelse af den færdige funderingskonstruktion.

Cookie-indstillinger