Pressostater

Mere viden om Pressostater:

Pressostater anvendes i mange applikationer og industrier, herunder HVAC-systemer, hydrauliske og pneumatiske systemer. Men også til kompressorer, pumper, vandforsyningssystemer og mere. De hjælper med at beskytte udstyr, regulere trykforhold, sikre sikkerhed og kontrollere driftsparametre.

Funktionelt består en pressostat af en føler, der registrerer trykforskelle, og en kontaktmekanisme, der aktiveres baseret på disse trykværdier. Når trykket når eller overstiger en forudindstillet værdi, udløses kontakten og ændrer tilstanden i det elektriske kredsløb.

Der er to typer af kontakter, der bruges i pressostater:

1. Normalt åben (NO) kontakt: Når trykket når eller overstiger den indstillede værdi, lukkes kontakten og tillader strømmen at passere gennem kredsløbet. Denne type kontakt bruges normalt til at tænde for en enhed, når trykket opnår det ønskede niveau.
2. Normalt lukket (NC) kontakt: Når trykket når eller overstiger den indstillede værdi, åbnes kontakten og afbryder strømmen i kredsløbet. Denne type kontakt bruges normalt til at slukke for en enhed, når trykket når et kritisk eller uønsket niveau.

Indstillingerne på en pressostat kan variere, og de kan normalt justeres eller kalibreres for at opnå ønsket trykniveaureaktion. Nogle pressostater kan også have yderligere justeringsmuligheder som differentiale eller forsinkelsesfunktioner for at undgå unødvendige on/off-cyklusser og forbedre systemets ydeevne.

Pressostater spiller en vigtig rolle i at opretholde sikkerhed, kontrollere trykforhold og beskytte udstyr mod overtryk eller lavtrykssituationer. De er en integreret del af mange automatiserede systemer, der kræver nøjagtig styring af trykket.

Teknisk viden om Pressostater og Trykmåling

Pressostater benyttes til trykovervågning af rørsystemer, der f.eks. indeholder hydraulik- og kølevæsker, ligesom mange pneumatiske systemer er sikret med en trykafbryder

En trykafbryder et måleapparat, der konverterer et målt systemtryk til et elektrisk skiftesignal, som kan viderebehandles af et styresystem, eksempelvis en PLC. Uanset om det er en mekanisk eller en elektronisk omskifter, er udgangssignalet fra en pressostat altid et binært signal.

I praksis er en pressostat inaktiv, indtil det indstillede skiftepunkt nås, eksempelvis ved tryk = 10 bar, hvorved trykket ”trigger” kontaktsignalet og ændrer udgangens status. Forenklet sagt så slutter og bryder en pressostat et elektrisk kredsløb - afhængigt af dens design og / eller indstilling - når den når et defineret skiftepunkt.

De 3 almindeligste former for trykswitche er:

Manometre med kontaktfunktion

er som navnet siger det, et manometer der er udvidet med en eller flere kontakter, der aftaster viserens position. Kontaktpunkterne indikeres med en viser/markør og de kan oftest indstilles udefra ved at dreje markøren til den aktuelle position. I nogle udgaver kan indstillingsnøglen fjernes, så kontaktpunktet er ”låst” for uvedkommende. Manometrene leveres med flere forskellige kontaktsæt, f.eks. Induktive, Reed og Elektroniske kontakter, hvilket gør tilpasning til kontrolopgaven enkel.

Mekaniske pressostater

der konverterer procestrykket til et elektrisk signal via en mekanisk bevægelse; Det mekaniske tryk overføres til en bevægelse af et stempel, som igen benyttes til at aktivere en skiftekontakt. Stemplet holdes på plads af en fjeder der skaber det modtryk, som skal overvindes for at stemplet bevæger sig – det er altså fjederkraften, der er bestemmende for, hvor det aktuelle skiftepunkt for trykafbryderen er. Indstilling af skiftepunktet foretages derfor ved at spænde fjederen til det ønskede modtryk, valget af fjeder bliver derfor bestemmende for kontaktens funktionsområde, kontaktpunkt og hysterese.

Elektroniske pressostater

er opbygget som en tryktransmitter, dvs. det er en trykfølsom sensor, der påvirkes af procestrykket. Ved påvirkningen deformeres sensoren en smule; en deformation, der kan aftastes, og omformes til et elektrisk signal, som er proportionalt med procestrykket. De målte værdier bearbejdes elektronisk i en mikroprocessor, og kontaktpunkt, hysterese og andre funktioner kan let indstilles enten direkte på enheden med knapper og et display eller ved brug af software. En elektronisk kontakt er derfor meget fleksibel og kan tilpasses stort set alle forhold.

Som ved de fleste måleopgaver er det bedste valg, den type der passer bedst til opgaven. Mekaniske løsninger er uafhængige af forsyningsspænding, og foretrækkes derfor i mange sikkerhedssystemer, mens den elektroniske switch fleksibilitet gør den til det foretrukne valg i lidt mere avancerede installationer.