Passiv brandsikring

Den første fuldskala-facadetest i projektet BioFacades:UpHigh er netop blevet udført hos DBI. Efter 11 ½ minut nåede ilden op over anden flammeafbøjer og dumpede dermed. Yderligere 9 tests vil følge i projektet, som skal gøre vejen kortere for bæredygtige facader i etagebyggeri og lede til konkrete, opførte facader.

Det er uhyre vanskeligt at anvende træ eller andre biobaserede materialer på en ventileret facade på etagebyggeri. For selvom træ kan imprægneres, så det lever op til materialekravene, er der tvivl om, hvordan udvaskning og ældning påvirker træets brandegenskaber over tid. Projektet BioFacades:UpHigh har derfor til formål at bevise, at det er muligt at bygge etagebyggeri med ventilerede træfacader uden brandimprægnering eller sprinkling.

- Tidligere har man brugt imprægneret træ, men der er usikkerhed om levetiden, og ingen vil løbe den risiko i dag. I projektet undersøger vi, om man kan lave facader med biobaserede materialer, der er designet, så de forhindrer brandspredning på facaden. Målet er at kunne bygge så højt som muligt med det samme sikkerhedsniveau som ved traditionelt byggeri, siger Asmus Haastrup, der er Research Consultant hos DBI og sammen med Mia Fossing Frederiksen står i spidsen for projektet.

Første skridt mod en biobaseret facadeløsning blev taget den 31. august, da DBI udførte den første af i alt 10 fuldskala-facadebrandtests af biobaserede facader i projektet. Konstruktionen var en 8 meter høj facade bygget i ubehandlet træ og designet med flammeafbøjere i stål. På indersiden af den ventilerede facade var der brandstop af ekspanderende materiale for at undgå skorstenseffekt. Testen blev udført efter et udkast til den nye fælleseuropæiske facadeteststandard og således også med et indvendigt hjørne. Desuden blev ilden tændt i et bål af træ i bunden af opstillingen.

- I projektet må facaden hverken være brandimprægneret eller sprinklet, og målet er, at branden ikke spreder sig mere end én etage. For at opnå dette kan man f.eks. arbejde med ikke-brandbare elementer i facaden, fremspring i facaden, flammeafbøjere eller brandstop, fortæller Mia Fossing Frederiksen, der er projektleder i DBI.

Ilden nåede første flammeafbøjer efter ca. fem minutter og bevægede sig op over den anden flammeafbøjer efter 11 ½ minut. Dermed havde ilden spredt sig til to etager over branden.

- Men det gør ikke noget. Der er ingen rigtige eller forkerte testresultater i det her projekt, for vi eksperimenterer og tester for at blive klogere, siger Asmus Haastrup.

Designet til brandsikkerhed

Der er 5 partnere i projektet, som hver har 2 af de i alt 10 facadetests til rådighed, hvor de frit kan designe den facade og afprøve de løsninger eller idéer, de ønsker.

Den første facadetest var en af de 2 tests i projektet, som DBI selv har til rådighed. I løbet af efteråret vil yderligere 4 facader blive testet i projektet, mens de resterende 5 tests vil finde sted i foråret, inden projektet afsluttes ved udgangen af 2024.

- Projektet gør brandsikkerhed til et designparameter fra start, så det ikke er et nødvendigt onde til sidst i processen, men er en del af designet. Det er nødvendigt at indarbejde brandsikringen i designet og have elementer, der har flere funktioner – som f.eks. arkitektoniske og brandmæssige egenskaber, siger Mia Fossing Frederiksen.

Facader skal blive til virkelighed

De 3 medvirkende bygherrer har alle store, nytænkende byggerier i brandklasse 4 på vej, som vil skubbe til grænserne for bæredygtighed i byggeriet med bl.a. træ i konstruktionen, biobaseret isolering og jo altså biobaserede facader.

- Kombinationen af konkrete byggerier, nye erfaringer og dokumenterede brandegenskaber for de afprøvede facader skal gerne lede til, at de testede facader bliver en realitet. Det er jo ikke kun op til testene af brandspredningen på facaden, men afhænger ligeledes af det enkelte byggeris samlede brandstrategi, hvor der også skal tages højde for ting som strålevarme og horisontal spredning. Men facaderne skal meget gerne stå derude om et par år, siger Asmus Haastrup.

BioFacades:UpHigh

Projektet startede i november 2022 og løber frem til udgangen af 2024. Formålet er at bevise, at det er muligt at bygge etagebyggeri med ventilerede træfacader uden brandimprægnering eller sprinkling, hvis facaden er designet til at forhindre brandspredning.

I løbet af projektet vil der blive foretaget 10 facadetests af forskellige træfacader. Ud over DBI deltager bygherrerne Nrep, Fælledby og CPH Village i projektet samt producenten Frøslev Træ. Projektet skal lede til dokumenterede løsninger, der forhindrer brandspredning, det skal bane vejen for træfacader på 3 konkrete og nyskabende byggerier fra de 3 bygherrer og lede til et katalog af designanbefalinger til træfacader til etagebyggeri. Projektets samlede budget er på 6,6 mio. kr. og er støttet af Realdania og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen via DBI’s resultatkontrakt.

Udviklingen går gennem åbenhed

Selvom der er store forventninger til de kommende 9 tests, er håbet imidlertid, at projektet på sigt kan lede til meget mere end de 3 facader. Det, der dog i dag stopper biobaserede facader, herunder facader af træ i højden, er penge. For en træfacade uden brandimprægnering løfter byggeriet til brandklasse 4 med høje krav til projektets certificerede brandrådgiver, krav om 3.-partskontrol fra en certificeret brandrådgiver, for slet ikke at nævne eventuelle tests for at frembringe tilstrækkelig brandteknisk dokumentation. For der er ingen dokumenterede og slet ingen præaccepterede løsninger på området, hvilket gør det dyrt. Desuden er facader traditionelt et komplekst område – arkitekter skal gøre dem æstetiske, brandrådgivere skal gøre dem sikre, og samtidig skal de være gode for indeklimaet og helst også for klimaet generelt.

- Projektet kan have en stor effekt. Der er stor bevidsthed i byggebranchen om, at biobaserede materialer er vejen frem, og at udviklingen går gennem åbenhed og deling af viden. Under projektet vil der være et stort fokus på vidensdeling i både ind- og udland. Det skal ud at leve, siger Mia Fossing Frederiksen.

Skal gøre det nemmere i fremtiden

Erfaringer og resultater fra den første test og de efterfølgende bliver løbende gjort tilgængelige for parterne – og alle andre, så de kan blive indarbejdet i de følgende tests. Det er også forventningen, at man ved projektets afslutning kan udfærdige en række designprincipper til træfacader på baggrund af alle testene.

- Arkitekter og projekterende skal have et bedre grundlag for at træffe de rette designvalg. På baggrund af projektet vil vi sammensætte et katalog med designanbefalinger eller -principper, som giver en fordel i forhold til brandsikringen. Vi håber at kunne anvise metoder til at bygge i f.eks. 3 etagers højde, og at anbefalingerne også betyder, at antallet af tests for at opnå brandteknisk dokumentation for en facade reduceres, siger Asmus Haastrup.

Desuden skal data fra testene benyttes i forbindelse med et postdoc-projekt med henblik på at forudsige resultater af brandtest med simuleringer.

Første test efter fælleseuropæiske facadeteststandard

Testene i BioFacades: UpHigh bliver udført efter et udkast til den nye fælleseuropæiske facadeteststandard, som er på trapperne. Den testede facade var 8 meter høj og som beskrevet i den kommende standard opført med et indvendigt hjørne, hvor ilden blev tændt i et bål af træ i bunden af opstillingen. I år vil der blive afholdt yderligere 4 tests i forbindelse med BioFacades:UpHigh, mens projektets resterende 5 tests følger til næste år.

- Vi tester efter den fælleseuropæiske standard, fordi det er den, der er fremtiden. Det eneste, standarden mangler, før den er klar til udgivelse, er en beslutning om, hvilke kriterier man bedømmer resultatet efter. Det betyder ikke noget for vores måde at arbejde på, for næsten al brug af ventilerede træfacader uden brandimprægnering i etagebyggeri gør i forvejen byggeriet til brandklasse 4, siger Asmus Haastrup.

- Viden og resultater fra projektet kan i første omgang kun anvendes til funktionsbaseret brandsikring, men projektet lægger kimen til på sigt at udvikle præaccepterede løsninger på området. Målet er at vise, at det er muligt, hvis man gør brandsikring til et designparameter, og at man i fremtiden har mindre behov for test af biobaserede facader, fordi man står på skuldrene af den viden, projektet skaber, siger Mia Fossing Frederiksen.

Læs artiklen her og se også video

Brande i elbiler er en ny udfordring på færger, som ikke kan håndteres på samme måde som på land. Med ELBAS-projektet vil DBI skabe operationelle, konkrete anbefalinger til rederier om, hvordan man indretter brandstrategier for elbiler på færger.

En brand i en el- eller plug-in-hybridbils batteri er en udfordring. For den er svær at slukke og kan blusse op igen længe efter, at den er slukket. Et brændende batteri afgiver desuden store mængder af den giftige og ætsende gas hydrogenfluorid, der gør området farligt for mennesker og slukningsarbejdet besværligt. På land har det bl.a. ledt til særligt slukningsudstyr og en specifik vejledning i slukning af el- og plug-in-hybridbiler.

Men hvad, hvis det sker på en færge? Hvordan kan man bekæmpe branden og beskytte færge, passagerer og besætning? Det er det centrale spørgsmål i det etårige DBI-projekt ELBAS, der løber frem til september 2022.

- I takt med den grønne omstilling vil der komme flere elbiler på vejene og på færger, og efterspørgslen på opladning under overfarter vil vokse. Risikoen er lille, men fejl i kabler eller forkert betjening kan lede til brande under opladning, ligesom andre biler eller udstyr i biler kan bryde i brand og sprede sig til elbiler. Selvom det formentlig vil ske sjældent, skal man kunne håndtere det, siger Carsten Møller, der er forretningsudvikler i DBI.

Metoder fra land fungerer ikke

Da udfordringen med elbiler er forholdsvis ny og voksende, og da regler og vejledninger på det maritime område er flere år undervejs, findes der ingen direkte guidelines på området. Der er heller ikke store forandringer af regler og vejledninger for brand på vej, som håndtering af elbiler kunne være en del af. Dermed er der ikke udsigt til, at udfordringen løses på normal vis med regulativer og guidelines, og derfor må rederier anvende risiko- og funktionsbaserede løsninger, hvis udfordringen skal løses.

ELBAS er konkret og operativt, og det skal bl.a. resultere i håndgribelige anbefalinger til, hvordan rederier indretter sig og håndterer brande i elbiler på et bildæk.

- På en færge kan man ikke tilkalde beredskabet og få dem til at løse problemet. Der er kun besætningen. Og man kan ikke anvende de kendte metoder fra land med at rulle den brændende elbil af vejen og bede folk søge et andet sted hen. Hurtigfærger er tilmed lavet af aluminium, som kan brænde, siger Carsten Møller.

Det kræver en holistisk tilgang at løse den udfordring. Derfor ser DBI på, hvilke egnede tekniske løsninger der findes, og hvordan besætningen håndterer en brand i en elbil ombord.

- Vores holistiske og tværfaglige tilgang er forudsætningen for at udføre projektet. Vi har erfaring med at undersøge teknologier, menneskelige faktorer og kommunikation, og vi har et godt kendskab til beredskabet på land, som vi kan tage erfaringer fra og videregive til besætningen, siger Carsten Møller.

Skum og afbrændt elbil

På det tekniske område vil DBI undersøge de eksisterende teknologier til brandslukning for at afgøre, hvor egnede – eller uegnede – de er til elbiler, og om de kan anvendes af en besætning på en færge.

- Vi ved, at klassisk brandslukning med vand ikke er optimalt. Derfor skal vi se på muligheder for at anvende f.eks. skum eller særligt udviklede systemer i forbindelse med containere. Vi skal undersøge de eksisterende teknologier med helt åbne øjne, for der findes ingen erfaring eller viden på området, siger Carsten Møller.

Skal man vurdere, om de tekniske løsninger fungerer tilfredsstillende, skal man vide, hvordan en brand i en elbil opfører sig. Derfor vil DBI også afbrænde en brugt elbil for at undersøge, hvordan en brand forløber, hvis ikke man bekæmper den.

- Det vil give data, som kan bane vejen for modellering af en brand på et bildæk, hvilket vi kan bruge til at visualisere og undersøge, hvordan vand, skum, sand og andre slukningsmetoder påvirker branden, siger Carsten Møller.

Træning af besætning og øvelse på færge

På den menneskelige side vil DBI undersøge, hvilke bekymringer og tanker besætningen gør sig om brande i elbiler.

- Når vi ved, hvad de tror og tænker om batteribrande, kan vi sige, hvilken træning de har brug for, og om de skal gennemgå andre øvelser eller måske lære en helt ny type brandbekæmpelse. Desuden skal vi undersøge, om besætningen skal laste bildækkene på en anden måde, hvad de ser på bildækket, og om vi kan hjælpe dem med at genkende de små tegn på, at der er ved at opstå en brand, siger Carsten Møller og fortsætter:

- Herudover vil vi udføre en brandøvelse på en ældre færge for at se, hvad der sker, og hvordan et brandscenarie udspiller sig i den virkelige verden.

Konkrete løsninger og international interesse

Med projektet vil DBI give rederier overblik over løsninger og konkrete anvisninger til, hvordan de indretter en realistisk og hensigtsmæssig brandstrategi for elbiler på en færge. Rederier efterspørger den viden i dag, og det er ikke kun en dansk udfordring.

- Alle færger og rederier vil møde denne udfordring, og vi kan mærke, at der er international interesse for projektet. European Maritime Safety Agency er med i projektets følgegruppe, og vi vil også involvere andre internationale interessenter i projektets workshops, siger Carsten Møller.

Samtidig vil projektet gøre DBI bedre i stand til at modellere og håndtere potente brandscenarier, som man må forvente flere af i forbindelse med f.eks. Power-to-X, der omhandler produktion og håndtering af bl.a. hydrogen.

- ELBAS er samtidig en mulighed for DBI til at bidrage til den grønne omstilling. For det er helt afgørende for udrulningen af nye teknologier som elbiler, at befolkningen ikke er skeptisk over for sikkerheden, siger Carsten Møller.

FAKTA

ELBAS - Electric Vehicle Fires at Sea: New Technologies and Methods For Suppression, Containment, and Extinguishing of Battery Car Fires On Board Ships (ELBAS) er et 1-årigt DBI-projekt. Projektet skal resultere i holistiske brandstrategier for elbiler på færger og løsninger, som kan implementeres og er økonomisk overkommelige for den danske maritime sektor. Ud over DBI deltager DFDS, Scandlines og Molslinjen A/S. ELBAS er støttet af Den Maritime Fond, og budgettet er på 2,4 mio. kr.

Læs originalartiklen her

Når prestigebyggeriet Basecamp i Lyngby til aftalt tid åbner dørene for de mange unge studerende, vil det være med ét af landets mest omfattende brandtekniske installationer. Godt og vel 2.200 detektorer er sat op på tværs af de 13.500 kvm2, hvilket gør det til det største brandanlæg, EL:CON har udviklet.

Det 6-etagers høje boligbyggeri ved Skovbrynet i Kongens Lyngby, Basecamp, holder tidsplanen. De sidste ting er ved at blive gjort klart til den 1. september, hvor 639 unge studerende bliver budt velkommen til, hvad der bliver ét af Danmarks mest innovative, funktionelle og unikke boligcentre.

For elinstallationsvirksomheden EL:CON, der har stået for lysinstallation, sikringsanlæg og brandanlæg, har det været et omfattende projekt. Særligt har de brandtekniske installationer af over 2.200 automatiske brand detektorer været et af de største projekter den erfarne installatør har været en del af med alt fra røgdetektorer til varme- og flammedetektorer, der skal være med til at øge sikkerheden for de mange beboere.

Spørger man EL:CONs projektleder med ansvar for Basecamp Lyngby, Kristian Simonsen, har man gjort sig mange erfaringer, der kan hjælpe EL:CON med at tage endnu et skridt opad:

”Det har været en spændende proces at skulle planlægge og koordinere, hvordan vi tackler 639 næsten ens lejligheder. Særligt har det også i forhold til brandsikringsanlæg været i en liga for sig, og jeg ser Basecamp-projektet som fremtidens måde at arbejde med automatiske brandanlæg på,” siger projektleder Kristian Simonsen, og fortsætter:

”De sidste par år har vi inden for brandsikring virkelig fået vind i sejlene, og indtil videre er Basecamp-projektet kulminationen på den udvikling. Det automatiske brandsikringsanlæg kommer til at sætte helt nye standarder for intelligente, brandtekniske installationer og fremtidige projekter. Jo mere kvalificeret og intelligent brandanlæg, jo mere kan vi reducere en eventuel brands omfang, hvilket i sidste ende kan være med til at redde menneskeliv.”

Fra lærling til ledende projektleder
I spidsen for EL:CONs arbejde på Basecamp Lyngby har stået den 41-årige Kristian Simonsen, der snart kan fejre sit 25-års jubilæum hos den danske elinstallatør. Tilbage i 1996 startede han som lærling i EL:CON, hvorfra han har set virksomheden vokse sig til én af Danmarks førende elinstallationsvirksomheder.

”I EL:CON vil vi gerne være med til at udvikle elektrikerfaget og fremtidens førende eksperter. Vi sætter lærlinge i forreste række. Det er en vigtig del af vores filosofi, hvor vi kan kombinere nytænkning med dyb brancheforståelse. Derfor er vi også stolte over at se en type som Kristian Simonsen, der har været en del af hele rejsen og nu er med til at sætte standarden for og hjælpe den næste generation. Vi forsøger at være med i front, når fremtidens smarte bygninger ser dagens lys, og derfor er vi selvfølgelig også stolte over at bidrage til et så innovativt byggeprojekt som Basecamp i Lyngby,” siger Regionsdirektør Palle Egelund Jensen.